Sygeplejersker: Giv ikke borgeren direkte adgang til de ansattes navne
DEBAT: Borgeren står til at få adgang til sundhedsprofessionelles fornavne, efternavne og autorisationsnumre. Vi frygter for deres sikkerhed, mener Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygepleje Selskab.
Af Dorthe Boe Danbjørg og Jeanette Finderup
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd og formand for Dansk Sygepleje Selskabs dokumentationsråd
Patienter og borgere har ret til at få oplyst, hvem der har anvendt deres personlige oplysninger fra deres patientjournal.
Sådan skal det selvfølgelig være. Det er vigtigt med denne åbenhed, for det giver tillid til, at sundhedsvæsenet behandler patientens og borgerens personlige oplysninger på forsvarlig vis.
Det må dog ikke være sådan, at åbenheden bliver på bekostning af medarbejdernes sikkerhed. Det, frygter vi, vil ske, hvis man ikke får ændret den bekendtgørelse, som træder i kraft efter nytår.
Den såkaldte "bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger samt logning med videre".
Oplysningerne skal beskyttes
Borgeren bør dog ikke direkte have adgang til den sundhedsprofessionelles fornavn, efternavn samt autorisationsnummer.
Dette er en anden borgers (sundhedsprofessionelles) personlige oplysninger og gør det muligt for borgeren at identificere vedkommende og henvende sig til den sundhedsprofessionelle uden for vedkommendes professionelle virke.
Dette forekommer i høj grad, de færreste gange med ond vilje bag, men alligevel bør den sundhedsprofessionelles personlige oplysninger beskyttes, og det bør ikke være muligt at identificere og opsøge vedkommende.
Derfor er det et problem, hvis der er krav om, at det fulde navn og autorisationsnummer skal fremgå af loggen, som der er lagt op til i den nye bekendtgørelse.
Tilstrækkeligt med entydig identifikation
Det bør være tilstrækkeligt at stille krav om entydig identifikation, så behandlingsstedet efterfølgende kan genfinde pågældende medarbejder i systemet.
På den måde vil det være muligt at tage de nødvendige lokale hensyn på behandlingssteder, hvor ikke alle patienter nødvendigvis skal have meget nem adgang til sygeplejerskens fulde navn og autorisationsnummer.
For Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejeselskab er det afgørende, at kravene til identifikation lettes, så det er tilstrækkeligt at registrere ansatte med for eksempel initialer.
Så længe behandlingsstedet altid kan identificere personerne bag, vil det stadig være muligt at få oplyst navnet, men det kræver lidt ekstra og vil derfor afbøde det værste pres.
Lav sammenhæng mellem bekendtgørelser
Vi undrer os også over, at man ikke har brugt de erfaringer, der er indsamlet i den arbejdsgruppe, som blev nedsat for at komme med anbefalinger til en ny bekendtgørelse om journalføring. Blandt andet om, hvordan medarbejdernes sikkerhed kan tænkes ind.
Journalføringsbekendtgørelsen er aktuelt i høring, og med revideringen er der mulighed for at identificere den sundhedsprofessionelle, uden at det kræver det fulde navn.
Det er godt, men det hjælper ikke meget, at man har taget det fulde navn ud af journalen, hvis det stadig kan slås op i loggen.
Vi opfordrer derfor til, at man sikrer sammenhæng mellem de to bekendtgørelser, så der tages hensyn til medarbejdernes sikkerhed.
Ungdomsorganisationer i opråb til Christiansborg: I kan ikke lovgive jer til en sundere alkoholkultur
Nytårstale fra en overlæge: Det hæslige år 2020 er måske et tilbud, vi ikke må afslå
