Sygeplejerske: Et demokratisk problem, hvis beslutninger om sundhedsvæsenet skal træffes i lukkede rum
DEBAT: Når professionelle bestyrelser erstatter regionsråd, vil bestyrelsen primært referere til sundhedsministeren, ikke direkte til befolkningen. Det vil få indflydelse på prioriteringen i sundhedsvæsenet, skriver sygeplejerske Line Gessø Hansen.
Af Line Gessø Hansen
Sygeplejerske, sundhedsøkonom og folketingskandidat (ALT)
I januar 2016 blev det annonceret i Region Syddanmarks sparekatalog, at sygehusene i Middelfart og Nyborg skulle lukkes.
Det skabte store protester i de to byers kommunalbestyrelser, blandt borgerne og de ansatte på sygehusene.
Beslutningen blev, at man ikke lukkede de to sygehuse. Det blev et godt eksempel på folkestyre og et demokrati, der fungerer, fordi man lytter som folkevalgt til befolkningen og træffer beslutningerne efter dialog, debat og høring med relevante interessenter.
Reformen forringer indflydelse
Regeringen har spillet ud med en sundhedsreform, der har mange gode løsninger på sundhedsvæsenets problematikker, men som også drastisk forringer befolkningens mulighed for indflydelse.
Når man erstatter regionsråd med professionelle bestyrelser, vil befolkningen få svært ved at komme til orde. En bestyrelse refererer i store træk til Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren - ikke direkte til befolkningen.
Derfor vil befolkningens stemme ikke have lige så stor indflydelse på enkelte bestyrelsesmedlemmer som på folkevalgte politikere, der skal stå til ansvar over for vælgerne.
Der er også en bekymring for, at beslutninger træffes i mere lukkede rum.
Vil møderne være åbne for befolkningen, ligesom regionsrådsmøderne er det i dag? Og vil der være mulighed for at stille spørgsmål fra salen?
Det ser det ikke ud til i den fremlagte plan. Det er heller ikke det, der er praksis i de bestyrelser, der efter den seneste kommunalreform er blevet indført på gymnasier, erhvervsskoler og professionshøjskoler.
Vil give demokratisk underskud
Beslutningerne bliver uigennemsigtige og uden inddragelse og indflydelse fra befolkningen og relevante interesseorganisationer. Desuden er medarbejderindflydelsen også reduceret.
Det giver et demokratisk underskud, som vi ikke kan sidde overhørig.
Velfærdssystemet i Danmark er grundlagt af stærke fællesskaber som andelsbevægelsen, fagbevægelsen, højskolerne og gennem foreninger og interesseorganisationer.
Vi sætter dette over styr, når vi professionaliserer vores velfærd. Det udelukker de mange diskussioner og debatter, hvor vi kan dele vores synspunkter og skabe synergieffekter. Det gør os fattigere som samfund.
Flere interessenter skal komme til orde
Et demokratisk underskud har indflydelse på prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Både hvilke sygehuse, der skal nedlægges, og hvilke sygdomme der skal gøres billigere.
Med sundhedsreformen følger en nærhedsfinansiering, hvor en række sygdomme skal gøres billigere. Det gælder KOL, diabetes, psykiatri og andre kroniske sygdomme.
Sygehusene vil blive belønnet for ikke at indlægge denne type patienter, og kommunerne skal opruste, så de kan klare opgaverne.
Den måde, vi prioriterer i sundhedsvæsenet, er altafgørende for kvaliteten af vores sundhedsvæsen, indflydelsen af interessenter, borgere, patienter og pårørende.
Det bør ikke indsnævres til en mindre kreds, men tværtimod bredes ud til en større kreds af flere interessenter.
Midlerne i sundhedsvæsenet er begrænsede, og det er vigtigt, at vi i fællesskab træffer disse beslutninger blandt for eksempel folkevalgte, sundhedsfaglige og patientforeninger.
Det vil gavne borgerne bedre end sundhedsreformens smalle, professionelle og lukkede bestyrelser.
Jurist: Danmarks nye sundhedsvæsen bliver mere lukket
Debat: Brug sundhedsplejen i stedet for at indlægge raske kvinder
