Sygeplejerådet: Der er brug for 2.000 sygeplejersker på finansloven i 2022
DEBAT: Den akutte mangel på sygeplejersker har konsekvenser for både patienter og de ansatte. Det skal politikerne anerkende i næste års finanslov, skriver Grete Christensen og Dorthe Boe Danbjørg.
Af Grete Christensen og Dorthe Boe Danbjørg
Formand og næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Lige nu er sundhedsvæsenet presset til det yderste. Medarbejderne flyttes rundt og arbejder ekstra. Planlagte operationer aflyses, og coronatrætheden er stor.
Mange sygeplejersker har i flere år delt deres utallige oplevelser med at gå på arbejde, hvor der ikke har været tid til at yde en forsvarlig sygepleje, og hvor madpakken ikke bliver spist. De føler sig pressede, og de mangler flere kollegaer.
I 2019 svarede mere end hver tredje af de regionaltansatte sygeplejersker, at de er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed.
72 procent havde inden for den seneste måned oplevet, at der var for få sygeplejersker på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne.
Patienternes sikkerhed
Det har ikke kun konsekvenser for sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Det går også ud over patienternes sikkerhed.
Det bekræfter et nyt dansk forskningsprojekt foretaget i Region Sjælland. Undersøgelsen viser, at afdelinger med flere sygeplejersker klarer sig bedre målt på indlæggelsestid og antallet af døde 30 dage efter indlæggelsesdagen.
Det kan blandt andet handle om, at de har bedre tid til opgaverne og derfor hurtigere kan gøre patienten klar til udskrivning. Og også at de kan give højere kvalitet i sygeplejen og en bedre instruktion ved udskrivning.
Ikke overraskende viser forskningsprojektet også, at et godt arbejdsmiljø - målt på lavere sygefravær og mindre overarbejde - har betydning for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker.
Brug for politisk handling
Både arbejdsgivere og politikere er nødt til at være bevidste om, at det har konsekvenser for både patienternes sikkerhed og de travle sygeplejersker, når der er mangel på sygeplejersker.
Det er ikke bare tal i en forskningsrapport. Det er rigtige mennesker, der bliver ramt. Vi kender til flere eksempler på, at personalet må sende bekymringsskrivelser til ledelsen. Desværre sker det ofte uden den store effekt. Det er foruroligende, at det er nået dertil.
Derfor er der brug for politisk handling. Hvis ikke vi gør noget for at skabe et bedre arbejdsmiljø med mindre travlhed for vores medarbejdere, så bliver det ikke bedre. Højst sandsynligt værre.
Lad os finde løsningerne sammen
En fremskrivning fra Dansk Sygeplejeråds fra 2018 viser, at der allerede i 2025 vil mangle omkring 6.000 sygeplejersker.
Derfor har vi i Dansk Sygeplejeråd også glædet os over regeringens aftale, der skal sikre 1000 flere sygeplejersker på landets sygehuse senest med udgangen af 2021. Dem er der brug for.
Heldigvis tyder alt på, at vi når at skaffe de første 500 i 2020. Og vi håber meget, at vi også når de næste 500 i 2021. Det er et stort og vigtigt skridt. Men der skal gås længere, før vi er i mål.
Der er brug for langsigtede løsninger og vilje til at gøre det bedre fra både politikere og arbejdsgivere. Lad os starte med at hæve ambitionen til 2000 sygeplejersker ved næste års finanslov. Og lad os finde løsningerne sammen.
Vi genåbner debatten om manglen på medarbejdere, når vi torsdag den 14. januar i samarbejde med sundhedsordfører fra Venstre, Martin Geertsen, inviterer til høring.
Sammen med eksperter, politikere og fagpersoner drøfter vi konsekvenserne af manglen på sundhedspersonale, samt hvordan vi bedst løser udfordringerne fremover. Tilmelding kan ske her.
S: Alt for ofte rydder offentligt ansatte op efter private aktører i ældreplejen
Mødrehjælpen: Fødende har horrible forhold i Region Hovedstaden - og nu vil man spare endnu mere
