Sygehusfusioner skaber bekymringer

NYHED: Nye sygehuse og fusioner mellem afdelinger vil præge fremtiden. Men drømmene om et bedre sundhedsvæsen kan briste, hvis ikke de ansatte tages ved hånden, viser ny undersøgelse.

Med udsigt til milliardbyggerier af nye sygehuse og sygehusfusioner over hele Danmark i de kommende år, er der grund til en vis form for bekymring for de ansatte - og dermed i sidste ende patienterne.

Det mener sektorforsker Christina Holm-Petersen fra Dansk Sundhedsinstitut, der netop har færdiggjort en ph.d. ved Copenhagen Business School.

"Der er en tendens til, at når man fusionerer på sygehusene bliver der fokuseret for meget på it, formelle strukturer og hvem der skal have hvilke kasketter på. Man glemmer medarbejderne, og det kan koste dyrt at glemme dem i processen. Og internationalt set har fusioner ikke givet de forventede effektiviseringsgevinster, fordi de bliver ædt op af problemer mellem de ansatte," siger Christina Holm-Petersen.

Login