Sundhedsudspillet mangler forebyggelse og samarbejde
DEBAT: Ros til regeringen for at investere i mere sundhed. Men et flot udspil savner forebyggelse og samarbejde med virksomhederne, skriver Henriette Dræbye Rosenquist fra lægemiddelvirksomheden Pfizer.
Af Henriette Dræbye Rosenquist
Country Manager, Pfizer
Regeringens nye sundhedsudspil viser klar vilje til at investere i sundhed. Det samlede sundhedsvæsen skal styrkes på flere områder, for at borgerne kan få flere gode leveår. Alt i alt et meget flot udspil.
Måske har Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen bidraget til at inspirere regeringen? Han argumenterede i foråret for, at ”sundhed er en god investering”, fordi sundhedsvæsenet både bidrager til den enkelte borgers velbefindende og velfærd, og til samfundets velfærd og vækst ved at sikre en arbejdsduelig befolkning og således skaber grundlag for vækst og eksport.
Forebyggelse er vigtigt
Regeringen skal have ros for at investere 5 milliarder kroner i tidlig diagnose og bedre behandling. Men husk nu den vigtige forebyggelse, som kommer før den tidlige diagnose af for eksempel kræft og KOL.
Rygning er klart den største ”dræber” sundhedsmæssigt og forårsager op mod 14.000 dødsfald om året. Der er samtidig en klar skæv social profil blandt storrygerne, hvor der er flest borgere med kort eller ingen uddannelse. Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke glemmer forebyggelsen og først sætter ind, når skaden er sket.
Nogle aktører ønsker højere tobaksafgifter, men dette forslag møder bred politisk uvilje. Sundhedsminister Nick Hækkerup foretrækker som bekendt en hjælpende hånd frem for løftede pegefingre. Heldigvis præsenterede Lægeforeningens Vidensråd for Forebyggelse tidligere i år flere forslag til at hjælpe storrygerne til rygestop, herunder udbygning af de intensive rygestoptilbud. Men disse forslag druknede desværre i en debat om tobaksafgifter på ”norsk niveau”.
Kolding Kommune har haft gode erfaringer med et intensivt rygestoptilbud til en vanskelig målgruppe af storrygere i tæt samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus (”Slå tobakken – Livet er takken”). Disse erfaringer er blevet anvendt som inspiration for regeringens nye ”storrygerpulje”, hvor kommuner over hele landet har kunnet søge om midler. Desværre er der kun begrænsede midler (6 mio. kr. for 2014) til rådighed. De kommende finanslove vil afgøre, om der er økonomi til at etablere effektive intensive rygestoptilbud i alle landets kommuner for de mange nikotinafhængige rygere, som ønsker at holde op.
Regeringen har nu foreslået, at der laves patientnære forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme. Intensive rygstoptilbud må indarbejdes i disse planer på grundlag af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og almen praksis skal følge langt mere op på, om deres patienter gennemfører et ønsket rygestop. Der kan gøres meget for at forebygge rygestart og hjælpe rygere til rygestop. Det er væsentligt for mig, at det offentlige sundhedsvæsen har effektive tilbud til de rygere, som ønsker hjælp til at stoppe.
Samarbejde fremmer målsætningen
Før sommerferien deltog jeg med andre andre virksomhedsledere i et møde, hvor sundhedsminister Nick Hækkerup præsenterede regeringens målsætninger på sundhedsområdet og sine overvejelser om nye indsatsområder. Det er en væsentlig pointe for mig, at ministeren var meget imødekommende over for konkrete forslag til samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og private virksomheder.
Derfor undrer det mig, at offentlige-private partnerskaber slet ikke bliver omtalt i dette udspil. Der kan være gode grunde herfor, men konstruktive bidrag bør ikke kun begrænses til partnerskabspuljen eller samarbejde om klinisk forskning med hospitalerne.
For eksempel har Pfizer for nogle år siden medfinansieret projekter i almen praksis, hvor over 200 læger afprøvede Sundhedsstyrelsens anbefalinger om screening af KOL og fandt, at der var ca. 20 procent udiagnosticerede KOL-tilfælde blandt de screenede. I tilsvarende partnerskabsprojekter med 9 kommuner om tidlig KOL-opsporing hos i alt 1.500 borgere fandt kommunerne, at 34 procent havde indikation på KOL, hvorfor de af kommunerne blev opfordret til at gå til egen læge for endelig diagnosticering af KOL. Vi har erfaringer med projektudvikling og samarbejde med læger og kommuner om gennemførelse og publicering af resultater, som godt kunne anvendes i større omfang.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege at det er meget prisværdigt, at regeringen fastsætter konkrete målsætninger for sundhedsvæsenets indsats i forhold til kræft, KOL og diabetes. Fra industrien bidrager vi gerne til at nå disse målsætninger.
Ligheden der rammer skævt
