Sundhedsstyrelsen erkender fejl i tilsynssag

TILSYN: Sundhedsstyrelsen erkender, at den i en konkret tilsynssag med en psykiater i Nordjylland har begået fejl og været for langsom i sin sagsbehandling. Minister er tilfreds med styrelsens opstramning, men kræver flere svar.

DR Nyheder og P1 Dokumentar har i de seneste uger beskrevet, hvordan Sundhedsstyrelsen ikke har grebet korrekt ind over for en nordjysk privatpraktiserende psykiater. 

En psykiater, der ifølge DR's indslag i årevis har fejlbehandlet og overmedicineret patienter. DR's dækning har vist, at både pårørende og andre læger har forsøgt at råbe Sundhedsstyrelsen op, uden at lægen er blevet stoppet.

Sundhedsminister Astrid Krag bad 30. april 2013 Sundhedsstyrelsen forklare sig i sagen. I sit svar erkender styrelsen ikke at have håndteret korrekt på alle punkter og hurtigt nok.

Login