Sundhedskonsulent: Benspænd hindrer teknologisk effektivisering af sundhedssystemet

Af Christian Hardahl
EMEA Healthcare Leader, SAS Institute

En nylig arbejdskraftanalyse foretaget af Lægeforeningen viser, at vi vil mangle 40.000 sundhedsprofessionelle i 2030. Samtidig forventes det, at 141.000 flere ældre i varierende grad vil have behov for sundhedsydelser.

Disse tal kombineret med et stigende antal af kroniske patienter, flere patienter med komorbiditeter, øget kompleksitet i patientforløb og øgede forventninger til medindflydelse kalder omgående på handling.

Handling, der kræver, at vi tør at tænke smart, agilt, differentieret og åbne bredere op for automatisering, AI, dataanalyse og lagring i skyen.

Bremset af forældet silotankegang
Som jeg ser det, er der to væsentlige benspænd, der hindrer det danske sundhedssystem i at effektivisere:

Vi anvender ikke data, AI og dataanalyse tilstrækkeligt i processer, der dækker hele værdikæden af sundhedsindsatser, men fokuserer i høj grad på afgrænsede aktiviteter. I stedet skal vi tænke helhedsorienteret og kræve, at sundhedssystemerne kan kommunikere sammen for at høste de store og langsigtede gevinster.

Den nuværende silotænkning betyder også, at vi ikke formår at udnytte potentialerne og spændvidden i de eksisterende og kommende teknologier, idet vi ikke tillader os selv muligheden for at dele og analysere værdifulde data på tværs af indsatser, afdelinger og sektorer.

Et godt eksempel på, hvordan moderne sundteknologier kan bidrage til at løse nogle af problemstillingerne, er projektet DeSeRT på Sygehus Lillebælt. Her har lægerne udviklet AI til at diagnosticere akutpatienter, hvilket estimeret vil betyde et fald i dødsraten, fald i intensiv forløb samt en diagnostisk proces på 60 minutter, der vil ændre mulighederne for patienternes behandlingsresulter dramatisk. Alt andet lige kan det betyde en lignende reduktion på landsplan, hvor der årligt modtages 1 million akut syge patienter på de danske sygehuse.

{{toplink}}

Smart brug af data i skyen
Tager vi omvendt et kig ud i verden, så er der flere internationale eksempler på sundhedsorganisationer, der har stor succes med at effektivisere via sundheds-it. Fælles for dem alle er, at de har forsøgt sig med løsninger inden for automatisering, AI og dataanalyse og nogle af dem endda i cloud-teknologier.

Et konkret eksempel herpå kan findes i den amerikanske delstat North Carolina, hvor man under coronapandemien benyttede en cloudløsning udviklet af SAS Institute på Azure til sikker distribution af vacciner i hele staten og hele værdikæden.

Ved at anvende IoT-sensorer til at overvåge faktorer som temperatur, fugtighed, vibrationer under transport, åbning og lukning, opbevaringstid og frysekapacitet, samtidig med at man udnyttede dataindsigter og intelligente advarselsfunktioner til at identificere og håndtere potentielt tab af vaccinedoser og regional vaccinemangel.

Et andet godt eksempel er irske AI_PREMie fra University College Dublins AI Healthcare Hub. Her undersøger forskere, biomarkører og andre relevante kliniske data hos gravide kvinder med svangerskabsforgiftning sammenlignet med raske gravide.

Ved at anvende AI på store mængder data kan de identificere forekomsten af sygdommen og forudsige dens sværhedsgrad. Forskningen og AI-teknologien er bygget med skalering for øje. Derfor er teknologien baseret på moderne cloudteknologi, som kan skaleres op til fordel for alle gravide i Irland.

{{toplink}}

Tillad brugen af cloud i Danmark og skab tillid til AI
For at det danske sundhedsvæsen fuldt ud kan drage fordel af løsninger tilsvarende den i North Carolina og Irland, er det nødvendigt at fjerne hindringerne for brugen af AI og cloud inden for den offentlige sektor. Desuden skal der stilles krav om, at alt den data, vi opsamler, skal komme borgeren/patienten til gode i form af løsninger, der fremtidssikrer og forbedrer vores nuværende velfærdsydelser.

Herudover er det væsentligt, at myndighederne stiller krav til de etiske aspekter, som AI og cloudløsningerne forsøger at understøtte. Det kan ske på flere måder, men det vigtigste er, at lovgivningen både lokalt og på EU-niveau imødekommer hastigheden i det evigt foranderlige sundhedsvæsen, som vi er en del af.

Politisk handling og investering i fremtiden
For at opnå disse forbedringer er der behov for politisk handling. Strukturkommissionen er blevet nedsat for at adressere udfordringer i sundhedssystemet og akutpakken er blevet vedtaget som et forsøg på at afhjælpe presset. Disse skridt er vigtige, men der er brug for mere.

Vi skal have et nærværende, sammenhængende og digitalt sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum. Dette kræver øget systemintegration og digitalisering på tværs af sektorer og bedre udnyttelse af moderne teknologier som kunstig intelligens og dataanalyse.

Hvis vi formår at omfavne de moderne teknologier og udnytte data og kunstig intelligens kan vi skabe et sundhedssystem, der er rustet til at imødegå fremtidens udfordringer og levere bedre resultater for både patienter og sundhedspersonale.

Reagerer vi ikke i tide, vil det danske sundhedsvæsen miste sin plads som ledende inden for sundheds-IT og sundhedsinnovation.

debat@altinget.dk