Fem organisationer: Patientsikkerheden halter i fængslerne

Af Karin Friis Bach, Dorthe Boe Danbjørg, Camilla Rathcke, Klaus Lunding og Rasmus Grue Christensen
Se faktaboksen for afsenderne

Indsatte i danske fængsler har ikke samme sikkerhed for at modtage den behandling og pleje, som de har ret til, som hvis de blev syge uden for fængslets mure.

Det har flere tilsyn, rapporter og beretninger dokumenteret i løbet af de seneste 20 år. Et af problemerne er manglen på patientsikre systemer og processer.

Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og derfor er der brug for at forbedre patientsikkerheden i fængslerne. En del løsninger ligger lige for.

Vi kan for eksempel starte med at forbedre systemerne, så vi lærer af de fejl, der opstår, og vi kan opdatere de forældede papirjournaler til moderne tider.

Listen over udfordringer er lang
Problemerne med patientsikkerheden og sundhedsydelserne i kriminalforsorgen er ikke nye.

De er blevet påpeget af Folketingets Ombudsmand, Styrelsen for Patientsikkerhed, Europarådets ekspertkomité for forebyggelse af tortur (CPT) og af Implement Consulting Group igennem de sidste mange år. Og ikke mindst af sygeplejersker og læger.

Blandt andet fik 12 ud af 20 besøgte fængsler eller arresthuse i 2019 et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved tilsynet vurderede, at der var "større" eller "kritiske" problemer af betydning for patientsikkerheden.

Problemerne omhandlede blandt andet usikker håndtering af medicinen for de indsatte, herunder at flere indsatte fik andre indsattes medicin. Et andet problem var manglende journalføring og dokumentation i forbindelse med sundhedsydelser til de indsatte.

Den vurdering blev i 2020 suppleret af en rapport fra CPT til den danske regering, der føjede en række yderligere udfordringer til listen.

Det drejede sig blandt andet om lange ventetider til at komme til læge og tandlæge og mangelfuld bemanding med sundhedsfagligt personale særligt i ydertimer og weekender.

Derudover manglede der systematisk screening af nyligt indsattes helbred og manglede overblik over, hvilke indsatte der modtog medicin. I det hele taget manglede der klar struktur og ansvarlighed for helbredsydelserne.

Disse forhold er selvsagt problematiske for de indsatte, som ofte har betydelige helbredsproblemer. En allerede eksisterende ulighed i sundhed risikerer dermed at blive forstærket, fordi vi forsømmer at handle på for længst etableret og bekymrende viden.

Der mangler overblik
Den manglende systematiske screening kan blandt andet betyde manglende overblik over, hvilke indsatte der er i risikogruppen for at udvikle abstinenssymptomer ved alkohol- eller stofafhængighed.

Det kan også betyde, at kriminalforsorgen ikke har et klart overblik over, hvilke indsatte der er særligt sårbare grundet en eller flere somatiske eller psykiatriske diagnoser. Det manglende overblik kan også medføre, at der ikke følges op på medicinering og regulering af medicindoser.

Det er et problem for både indsatte og ansatte. Medicineringsfejl og manglende håndtering af sygdom kan give sig udslag i uro og eksempelvis udadreagerende adfærd, og der kan opstå episoder, der sætter andre indsatte eller personalet i en udsat situation.

Kriminalforsorgen bør også lære af utilsigtede hændelser
Samtidig er Kriminalforsorgen ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at indrapportere utilsigtede hændelser.

Det betyder, at Kriminalforsorgen helt grundlæggende ikke har et system til at opsamle og lære af fejl, og det giver ulighed sammenlignet med patienter og personale i sundhedsvæsenet.

I det danske sundhedsvæsen er rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser (UTH) afgørende for at kunne skabe løbende læring af de fejl, der sker.

En anden virkning af UTH-systemet er, at det styrker åbenheden og bidrager til en læringskultur. Vi anbefaler derfor, at Kriminalforsorgen også omfattes af rapporteringspligten for utilsigtede hændelser.

Danmark er verdensmestre i it – og så alligevel
En anden central udfordring er, at store dele af kriminalforsorgen står uden et elektronisk patientjournalsystem, som man ellers har alle andre steder i behandlings- og plejesektoren.

Det betyder, at der bruges mange unødige ressourcer på at tage fysiske kopier, men også øget risiko for, at sundhedspersoner i fængslerne ikke får delt nødvendige oplysninger med kollegaer og andre sundhedspersoner på tværs af sundhedsvæsenet.

Vi anbefaler derfor, at Kriminalforsorgens institutioner pålægges et krav om at indføre elektroniske patientjournaler, så der langt om længe kan siges farvel til de utidssvarende papirjournaler. Det er nødvendigt, at dette prioriteres politisk og ressourcemæssigt.

Det er vigtigt, at sundhedspersoner altid har de oplysninger, som er nødvendige for at sikre en høj kvalitet i behandlingen af indsatte i fængslerne.

Det sikres bedre med en elektronisk patientjournal, som også vil gøre det nemmere at dele oplysninger med andre sundhedspersoner og gøre det nemmere for den indsatte at rekvirere oplysninger om egen historik. 

Alle borgere i Danmark – uanset baggrund og historie – skal opleve, at de er sikret den bedst mulige behandling, pleje og omsorg. Sådan er det ikke i dag, og det skal ændres.

Så hermed en kraftig opfordring til regeringen og Folketinget om at tage fat på at forbedre patientsikkerheden i fængslerne i forbindelse med forhandlingerne om flerårsaftalerne for Kriminalforsorgen.

debat@altinget.dk