Sundhedsaktører: Det tyder på, at forandring er på vej for de multisyge

For os, der i årevis har beskæftiget sig med multisygdom og polyfarmaci er det godt, at både politikere og Sundhedsstrukturkommissionen lader til at bakke op om de ting, vi ved virker, skriver Anne Frølich, Charlotte Vermehren og Ida Sofie Jensen.

Blot få uger inde i det nye år er der grund til at fyldes med optimisme og tro på forandring, når det kommer til et af vores sundhedsvæsens helt store udfordringer. Nemlig de multisyge.

Altså de danskere, der lider af minimum to samtidige kroniske sygdomme.

{{toplink}}

Gruppen tæller 1,2 millioner danskere, og den er stadig voksende. I gennemsnit koster en multisyg dansker 71.000-109.000 kroner om året, hvilket er fire-fem gange mere end en rask dansker.

Forandring er på vej

Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, som deltog på en nyligt afholdt konference om multisygdom og polyfarmaci på Christiansborg, udtalte, at de kommende anbefalinger fra kommissionen forventes at kunne pege på bedre forhold for multisyge borgere.

Han bekræftede ved samme lejlighed, at livet som multisyg i Danmark ville blive nemmere, hvis politikerne efterkommer Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, når de kommer til foråret.

Så for os, der har beskæftiget os med multisygdom og polyfarmaci i adskillige år, giver dette et håb om og en tro på, at forandring er på vej. Det vi hører, er en opbakning til de ting, vi ved, der virker: 

Vi skal se hele patienten og ikke bare en række sygdomme.

Vi skal turde støtte et liv på patientens præmisser 

Vi skal prioritere seponering, så den multisyge patient ikke unødigt skal indtage 23 piller dagligt.

Vi skal turde dele vores viden og data om patienterne. Det ønske deler patienterne, som ikke forstår, hvorfor de forskellige sundhedspersoner, de møder på deres ofte snørklede vej gennem sundhedsvæsenet, ikke ved, hvad de forskellige sundhedspersoner hver især har sagt.

Vi skal turde være lige så modige i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som vi har været med det specialiserede sundhedsvæsen. Så opnår vi forhåbentligt lige så gode resultater, som vi har opnået med blandt andet pakkeforløb på kræftområdet.

Så lad os nu få handling bag ordene og reorganisere sundhedsvæsenet, så det giver bedst mening for dem, der har mest brug for det. Og ikke mindst for de sundhedsprofessionelle. 

Dem får vi ikke flere af, så lad os gøre det attraktivt at arbejde i det vigtige væsen. Det kræver gode strukturer, men det kræver også ledelse, og det kræver en stærk kultur.

Gentænk sundhedsvæsenet, så det ikke kræver så meget overskud at være i underskud.

{{toplink}}

Forrige artikel Retten til Liv: Ja, menneskers rettigheder gælder også for de ufødte Retten til Liv: Ja, menneskers rettigheder gælder også for de ufødte Næste artikel Psykiatrifonden: Politikerne forsømmer deres ansvar, når de tøver med at bygge hospital for psykisk syge børn Psykiatrifonden: Politikerne forsømmer deres ansvar, når de tøver med at bygge hospital for psykisk syge børn
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.