Sundheds-kroner er centralt tema ved økonomiforhandlingerne

KOMMUNER: I slutspurten til forhandlingerne om næste års økonomiaftale for kommunerne står sundhedsområdet klart frem som en af knasterne i vejen mod en ny aftale.

Folkeskoleforliget har forsinket årets forhandlinger om næste års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Men det betyder ikke, at alle andre områder er forhandlet på plads, selv om der ventes en aftale i dag eller en af de nærmeste dage.

Ved forhandlingerne mandag den 10. juni var selve den økonomiske ramme på sundhedsområdet ikke lagt fast endnu ifølge parterne.

"Vi er ikke nået til beløbene endnu. Men det er klart, at kommuner og regioner i højere grad får en fælles opgave med at forhindre genindlæggelser", sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på vej væk fra forhandlingslokalet i Finansministeriet.

Login