Sundheden skal være sammenhængende
DEBAT: Der er brug for at tænke i et sammenhængende sundhedsvæsen, skriver Thomas Kastrup-Larsen, der er fuld af fortrøstning omkring tegningerne til regeringens kommende sundhedsudspil.
Af Thomas Kastrup-Larsen
Rådmand, Sundhed og Bærdygtig Udvikling, Aalborg Kommune
Alle kan vel efterhånden blive enige om, at stigningen i antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme og de ændrede mønstre i behandlingssystemet gør det bydende nødvendigt at tænke i nye måder at organisere og indrette sundhedsvæsenet på. Vi skal blive bedre til forebyggelse og behandling af patienter.
En optimal udnyttelse af sparsomme ressourcer er den hårde politiske virkelighed i dag og vil være det, så langt øjet rækker. Vi er ganske enkelt nødsaget til at tænke i et reelt sammenhængende sundhedsvæsen frem for de nuværende sektoropdelinger. En forudsætning for det sammenhængende sundhedsvæsen er, at staten, regionerne og kommunerne i fællesskab får skabt bedre incitamentsstrukturer, fælles tværgående målsætninger og IT-systemer til at understøtte denne udvikling.
I skrivende stund venter vi på regeringens sundhedsudspil. Men hvis indholdet, som man må formode, ligger i tråd med de synspunkter, forebyggelses- og sundhedsministeren fremfører i sin kronik i Berlingske 26. marts, ser jeg med fortrøstning frem til udspillet.
Kronikken indeholder løfter om tiltag, der netop vil fremme den tværgående tænkning i behandlingsforløb. Det er også nødvendigt. For som modellen er nu, beror det sammenhængende sundhedsvæsen alene på gode lokale samarbejder mellem region og kommune. Aftalerne etableres til tider på trods af den nuværende incitamentsmodel. Derfor hilser jeg med glæde alle tiltag velkommen, der i højere grad tilgodeser det sammenhængende forløb, og hvor tværgående kvalitetsindikatorer og målsætninger i højere grad tænkes ind i modellen.
Netop opgaven med at opbygge et forpligtende målsæt, der tager udgangspunkt i kvaliteten på tværs af sektorerne, er helt essentiel i understøttelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Jeg håber, at stat, regioner og kommuner kan blive enige om relevante indikatorer, der kan dokumentere og fremme kvaliteten i tværgående forløb.
Jeg ser tendensen til at formulere fælles nationale målsætninger for sundhedsindsatsen i kommunerne som en naturlig konsekvens af, at kommunerne har fået en langt større rolle i det danske sundhedsvæsen.
Vi har brug for incitamenter, der fremmer sammenhæng. Vi er fra kommunernes side mere end klar til at løfte vores opgave.
DR mudrer debatten om medicin
Diagnoselisten er dumpet
