Styrelse i lækket notat: Regeringens valgløfte om nærhospitaler kan kræve en ny definition på hospitaler

For at imødekomme regeringens valgløfte om at etablere såkaldte nærhospitaler, kan det blive nødvendigt helt at ændre definitionen på et hospital.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et ikke-offentliggjort notat med anbefalinger til de kommende nærhospitaler, som regeringen forventes at præsentere snart. 

I oplægget definerer styrelsen nærhospitaler som "en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og tværkommunale sundhedsindsatser".

I samme åndedrag tilføjes, at det nok vil blive nødvendigt at redefinere den generelle definition på et sygehus som et sted, der tilbyder indlæggelse, "hvilket ikke er tilfældet med nærhospitaler".

Aktiviteterne skal nemlig foregå i dagtimerne, hvis det står til Sundhedsstyrelsen, og der skal ikke være akutte funktioner.

De institutioner, der tegnes et billede af i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, svarer i store træk til de sundhedshuse, som allerede findes flere steder i landet, og som Danske Regioner har foreslået at udbygge systematisk. Det siger professor i Vive, Jakob Kjellberg, efter at have læst oplægget:

"Der kom lidt støj på linjen, da man begyndte at kalde det nærhospitaler, og nogle måske forestillede sig, at vi skulle til at decentralisere og rykke operationer ud på lokale sygehuse. Så det er fint, at diskussionen kommer tilbage på sporet," siger han.

Nærhospitaler er et af Socialdemokratiets valgløfter, som er blevet mødt med skepsis fra flere af sundhedsvæsenets aktører. Regeringen har bebudet, at den vil præsentere et udspil i år, men er ikke siden valget kommet med konkrete udmeldinger om, hvilke opgaver et nærhospital skal løse.

Da begrebet blev lanceret, lagde Mette Frederiksen (S) op til, at nærhospitalerne skulle tage sig af "helt almindelige og ukomplicerede sygdomme", og at "mange genindlæggelser kunne måske undgås, hvis nogle af de ældre patienter i første omgang kunne være indlagt i lidt længere tid - for eksempel på et nærhospital". Citaterne stammer fra regeringens sundhedsudspil 'Tid til omsorg'.

Sundhedsstyrelsen understreger, at notatet, som er sendt til Sundhedsministeriet i juni, er første skitse til et fagligt oplæg.

Falske forventninger

Sundhedsstyrelsens behov for at omdefinere begreberne for at få terminologien til at stemme overens med indholdet er sigende, mener direktør i Danske Patienter, Morten Freil:

”Det er ikke en kritik af Sundhedsstyrelsen, da det ligner, at oplægget er lavet under forudsætning af, at det skal hedde nærhospital, men det skaber forvirring," siger han. 

Han peger på, at hverken patienter eller faglige organisationer har efterspurgt nærhospitaler, og at håbefulde borgere kan få indtryk af, at regeringen vil genåbne nogle af de lokale sygehuse, der er lukket siden strukturreformen i 2007.

"Det kan skabe falske forventninger,” siger han.

Bekymringen deles af Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:

"Folk forbinder et hospital med et sted, hvor man kan komme og ligge i en seng og blive behandlet eller opereret. Men det er jo ikke det, der er tale om i det her udspil,” siger hun.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) bekræfter i en sms, at  regeringen er på vej med et udspil. Han ønsker ikke at kommentere indholdet, før det er fremlagt.

Bliver hurtigt politisk

Ifølge Jakob Kjellberg kan alle, der har fulgt med i sundhedsvæsenet udvikling, skrive under på analysen bag Sundhedsstyrelsens oplæg:

"Alle er enige i, at der skal ske et større samarbejde på tværs af kommunerne, og at vi skal rykke nogle specialistunderstøttede sundhedsydelser tættere på folk," siger han.

Problemerne opstår, når visionen skal blive til virkelighed:

"Det bliver hurtigt politisk, når det skal konkretiseres. For så handler det om snitfladerne mellem sektorerne."

I oplægget beskriver Sundhedsstyrelsen en række eksempler på patientforløb, som kan indgå i nærhospitalernes set-up. Det drejer sig blandt andet om patienter med behov for ukompliceret diagnostik, gravide og patienter med sygdomme i bevægeapparatet som slidgigt og knogleskørhed.

Ifølge Camilla Rathcke kan det godt give mening at tilbyde fremskudte sygehusfunktioner som dem, der er nævnt i oplægget:

"Det er jo ikke ukendt i dag, at hospitaler dækker flere matrikler. Og så hæfter jeg mig ved, at lægerne ifølge det her oplæg ikke nødvendigvis skal være fysisk til stede på et nærhospital, men at de også kan involveres via videokonsultationer eller andre former for kommunikation,” siger Rathcke.

Også Danske Patienter ser gode takter i nogle af oplæggets forslag, men det bliver ikke nødvendigvis mere nært for den enkelte borger, understreger Morten Freil:

"De borgere, der bor tæt på hospitalet, vil jo få længere til deres behandling, hvis den flytter."

Løsrevne småfiflerier

Netop ønsket om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren er ifølge regeringens finanslovsudspil baggrunden for valgløftet om nærhospitaler. 

Frem mod 2025 vil regeringen bruge mellem 430 og 545 millioner årligt på at fremme balancen mellem land og by. Midlerne til nærhospitaler er indeholdt i dette beløb, som dog samtidig skal finansiere en række andre udspil.

Camilla Rathcke er bekymret over, at debatten tager udgangspunkt i en dagsorden om decentralisering:

”Hvis man pakker nærhospitaler og lægedækning ind i et land-by-udspil, så er omdrejningspunktet nærhed. Det er ikke kvalitet for patienterne, og det skal altså i centrum, når vi taler om at udvikle sundhedsvæsenet,” siger hun og peger på, at regeringen har lovet at lave en sundhedsreform.

Hvis regeringen lander en aftale om nærhospitaler og én om lægedækning - har man så leveret en sundhedsaftale?

"Nej, det har man ikke. Og det er nok dét, mange af os i sundhedsvæsenet frygter. At man laver nogle løsrevne småfiflerier, som ikke løser de problemer, som en reform skal give svar på. Nemlig hvordan opgavevaretagelsen skal foregå, og hvordan vi sikrer kvaliteten, når eller hvis den ikke længere skal foregå på sygehusene."

signe@altinget.dk