Nuværende og fremtidige ansatte i sundhedssektoren: Strukturkommissionen glemmer den grønne bundlinje
Det er paradoksalt, at Sundhedsstrukturkommissionen ikke fokuserer på at reducere klimaaftrykket, da sundhedsvæsenet burde skabe sundhed for nutidige og kommende generationer, skriver otte akademikere og studerende.
Af Emilie Have Dahlgaard m.fl., se boks
I foråret 2024 blev det nationale initiativ U-Strukturkommissionen lanceret, hvor 60 unge bidrog med deres indsigt og holdninger. De skabte en vision for fremtidens sundhedssektor, som ikke kun indeholdt nye forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag.
Det blev klart, at de unges fokus ofte adskilte sig fra den "rigtige" strukturkommissions arbejde. De unge fremhævede områder, som de ældre generationer ikke havde prioriteret eller overset – især den grønne omstilling.
Bæredygtighed var et centralt emne for de unge, og efter U-Strukturkommissionens rapport afslørede denne forskel, var det et af de vigtigste budskaber, deltagerne valgte at kommunikere.
Rapport overser klima og miljø
Sundhedsstrukturkommissionens rapport starter med underoverskriften 'Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen'.
Kommissionen burde således være "in sync" med de unge og tidens fokus på den grønne omstilling. Men når man læser ned i rapporten, omtales bæredygtighed som faglig, organisatorisk eller økonomisk bæredygtighed.
{{toplink}}
Ved en søgning i Sundhedsstrukturkommissionens rapport optræder ordene "bæredygtig", "bæredygtigt", og "bæredygtighed" samlet 168 gange. Mange af disse forekomster er gentagelser eller referencer.
Der er ingen direkte kobling til grøn omstilling. Begreber som "natur", "planet", og "CO2" nævnes ikke, mens "reduktion" forekommer 29 gange, dog kun i relation til eksempelvis antallet af regioner og aktiviteter.
Man kan argumentere for, at reduceret aktivitet indeholder en kobling til den grønne omstilling. Men det er ikke noget, der eksplicit behandles i rapporten.
Sundhedsvæsenets grønne bundlinje er ellers værd at tage med, når vi planlægger fremtidens løsninger af flere årsager.
Sundhedsvæsenet står for omkring seks procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. En betydelig udledning, som der skal tages ansvar for.
Samtidig vurderer WHO, at klimaforandringerne er den største trussel mod den globale folkesundhed.
Det er således paradoksalt, at der ikke fokuseres på at reducere klimaaftrykket i rapporten, da sundhedsvæsenet gerne skulle skabe sundhed for nutidige borgere, uden at kompromittere det sunde liv for fremtidige generationer.
Bæredygtighed er vigtigt
Flere af os har haft lejlighed til at spørge nogle af kommissionens medlemmer direkte, som ærligt svarede, at klima og miljø ikke havde været på dagsordenen på noget tidspunkt i kommissionens arbejde.
Bæredygtighed, som beskrevet i kommissoriet, er vigtige, nødvendige punkter, som vi skal forholde os til.
Men forståelsen af bæredygtighed synes ikke at være den samme hos kommissionen og Sundhedsministeriet som hos fag- og lægmand, hvor bæredygtighed typisk indebærer, at man forholder sig til klima og miljømæssige aspekter, sammen med de økonomiske og menneskelige eller sociale.
Faktisk stemmer den heller ikke overens med Folketingets definition, for ifølge deres hjemmeside "... har Folketinget et helhedsorienteret perspektiv, når det gælder bæredygtighed, som rummer både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter".
Både som ung og som erfaren aktør i sundhedsvæsenet står man tilbage med en følelse af, at der mangler noget i rapporten. Noget vigtigt og meget aktuelt: Den grønne bundlinje.
{{toplink}}
Mødrehjælpen: Sundhedsreformen skal have udsatte børnefamilier i centrum
Folkebevægelse og ordførere: Ensomhed skal ud af venteværelset og ind i forhandlingslokalet
