Studerende: Mere undervisning i medicinhåndtering sikrer patientsikkerhed

DEBAT: Det er til fare for patienterne og fremtidens sundhedsvæsen, når vi sygeplejestuderende ikke får tilstrækkelig undervisning i farmakologi og medicinhåndtering, skriver nyvalgt formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Af Kamilla Kjeldgaard Futtrup
Nyvalgt formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (tiltræder 1. juli)

I disse dage dimitterer sygeplejersker i hele landet i hvide, ens uniformer. Men jeg undrer mig over, hvor ens kompetencer de nyuddannede sygeplejersker egentlig har, især når det handler om farmakologi og medicinhåndtering?

Det var nemlig især medicinhåndteringen og farmakologien, der blev ramt, da Folketinget i 2016 valgte at decentralisere sygeplejerskeuddannelsen igen. Det betyder, at det nu er op til de enkelte professionshøjskoler at tilrettelægge uddannelsen, alt efter lokale ambitioner, mål og behov.

Og det medfører problemer. For når professionshøjskolerne selv bestemmer antallet af undervisningstimer, eksamenens indhold, og hvad der skal til for at bestå eksamen, så opstår der forskelligheder. Og de forskelligheder er meget uhensigtsmæssige, når sundhedsvæsenet samtidig efterspørger ensartede kompetencer fra de nyuddannede sygeplejersker.

Særlig grelt står det til, når det kommer til at forstå farmakologien og kunne håndtere medicin.

Tre ud af fire efterspørger mere undervisning
Der er høje krav til, hvad sygeplejersker skal vide og kunne, når det kommer til medicinhåndtering og farmakologi. Derfor går det ikke, at uddannelsesstederne selv kan bestemme mængden af undervisning – og hvor svær den obligatoriske prøve i medicinhåndtering skal være.

I en undersøgelse, som vi har foretaget blandt 1.175 sygeplejestuderende, der havde modtaget undervisning i farmakologi og medicinregning, viste det sig, at tre ud af fire af de studerende mente, at der var for få undervisningstimer i farmakologi.

Så selvom de adspurgte studerende faktisk vurderer, at undervisningen generelt set er i orden, er der enten for lidt af den, eller også ligger den på de forkerte tidspunkter.

Dertil kommer, at der er store udsving i antallet af studerende, der kan bestå prøven i medicinhåndtering. I vinter meldte vores lokalbestyrelser tal ind, der viste, at 90 procent af en årgang var dumpet, andre steder 70 procent, andre igen 40 procent og så videre.

Netop derfor hører jeg af og til blandt sygeplejestuderende, at det måske er godt at skifte uddannelsessted, da det er lettere at bestå et andet sted.

Vi har brug for nationale normer
Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man skal skifte uddannelsessted for at kunne bestå medicinhåndteringsprøven, fordi der mangler undervisningstimer, eller fordi prøven er lettere at bestå andre steder.

Vi har derimod brug for en national forventning til, hvordan vi bliver undervist og tager prøven i medicinhåndtering.

Det er allerede i dag sådan, at prøven i medicinhåndtering skal bestås inden for de to første år for at få lov til at fortsætte på uddannelsen. Det burde derfor være ligetil for uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) også at indføre nationale normer for antal undervisningstimer og for prøven i medicinhåndtering.

Samfundet fortjener dygtige sygeplejersker, der har et fælles højt niveau inden for medicinregning. Vi sygeplejestuderende er fremtidens sygeplejersker, og vi vil gerne være så dygtige som overhovedet muligt. Vi skal have en ambitiøs undervisning i medicinhåndtering og en realistisk prøve, som kan bestås ved at følge undervisningen.

Mit håb er, at Uddannelsesministeriet og landets professionshøjskoler vil være med til at finde en løsning på, hvordan vi skaber høje, fælles standarder – og sikrer de fornødne undervisningstimer.

For det er til fare for patienterne og fremtidens sundhedsvæsen, når vi sygeplejestuderende ikke får tilstrækkelig undervisning i farmakologi og medicinhåndtering.

Forrige artikel V: En lysere fremtid venter Hepatitis-patienter V: En lysere fremtid venter Hepatitis-patienter Næste artikel V til Hæstorp: Stop ordlegeriet for større administration V til Hæstorp: Stop ordlegeriet for større administration
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.