Spastikerforeningen: For få spastikere screenes for livmoderhalskræft
DEBAT: En ny undersøgelse afslører en meget lav deltagelse i screening for livmoderhalskræft af kvinder med spastisk lammelse. Man kunne frygte, at det samme er tilfældet for andre sygdomsforebyggende tilbud, skriver Mogens Wiederholt.
Af Mogens Wiederholt
Direktør i Spastikerforeningen
Kun 16 procent af voksne, kvindelige botilbudsbeboere med cerebral parese (spastisk lammelse) har deltaget i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i de sidste fem år. Det viser helt nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
I den netop offentliggjorte rapport ”Voksne med cerebral parese i Danmark”, som er en omfattende registerbaseret analyse af voksne med cerebral pareses sociale og helbredsmæssige forhold, kan man blandt andet læse, at kun 44 procent af alle kvinder med CP i alderen 23-61 år har været screenet for livmoderhalskræft inden for de seneste fem år. Det tilsvarende tal for kvinder uden CP er 76 procent.
Det generelle lave tal dækker derudover over voldsomme forskelle, når man ser på nærmere på forskellige grupper af kvinder med CP. Blandt kvinder med CP, som er svært motorisk handicappede og har en påvirket intellektuel udvikling, er det kun 12 procent i den relevante aldersgruppe, der er blevet screenet inden for de seneste fem år.
Ser man på sammenhængen mellem bopæl/boligform og screening for livmoderhalskræft, så afslører rapporten, at kun 16 procent af kvinder med CP, som bor på botilbud, er blevet screenet, mens blot 13 procent af de, der stadig bor hjemme, er blevet screenet for livmoderhalskræft.
Går sygdomsforebyggende tilbud udenom mennesker med cerebral parese?
Det er i sig selv stærkt alarmerende, at kun en brøkdel af kvinder med cerebral parese deltager i sygdomsforebyggende screening mod livmoderhalskræft. En tilsvarende – men mindre markant tendens – viser rapporten, når det gælder regelmæssige tandlægebesøg.
I rapporten har forskerne alene set på screening for livmoderhalskræft. Men hvordan ser det ud med de øvrige screeningsprogrammer for blandt andet brystkræft og tarmkræft? Og hvordan ser det ud med børn og unge med CP og deres deltagelse i de obligatoriske forebyggende vaccinations- og børneundersøgelsesprogrammer?
Har vi nogen som helst garanti for, at det samme negative mønster ikke gør sig gældende i forhold til disse programmer?
Behov for yderligere og dybtgående analyser
Undersøgelsen afdækker ikke årsagerne til den meget lave deltagelse i forebyggende undersøgelser. Forklaringerne er sikkert mange: Dårlig kommunikation, uopmærksomhed hos personale og pårørende, misforstået hensyntagen, manglende tilgængelighed til klinikker og så videre.
De skræmmende lave tal fortæller os under alle omstændigheder, at der er akut behov for yderligere og dybtgående analyser.
Hverken vi eller sundhedssystemet kan leve med en mistanke om, at ét eller flere af vores sygdomsforebyggende initiativer løber helt uden om mennesker med CP – og måske også andre handicap-grupper.
Derfor er det helt nødvendigt, at der øjeblikkeligt igangsættes en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan mennesker med cerebral parese indgår i alle de forebyggende sundhedsprogrammer.
Medicinrådet: Vores habilitetspolitik står fast
KL: Urimelig kritik af vores psykiatri-indsats
