Sophie Løhde ansætter ny spindoktor

SPINNYT: Innovationsminister Sophie Løhde (V) har ansat Thomas Bille Winkel som sin nye særlige rådgiver. Han kommer fra en stilling som pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) har fundet en ny særlig rådgiver.

Det bliver Thomas Bille Winkel, nuværende pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet, der fremover skal rådgive ministeren.

Thomas Bille Winkel har været pressechef i ministeriet gennem fem år og blev hentet ind, efter Sundheds- og Ældreministeriet gennem tre år havde haft seks forskellige pressechefer. Han er kendt som en af de mest erfarne og driftssikre pressechefer på Slotsholmen.

Nu bliver han Sophie Løhdes fjerde særlige rådgiver, siden hun efter sidste folketingsvalg blev minister. Men de kender allerede hinanden, fra da Sophie Løhde var sundheds- og ældreminister.

“Det er ingen hemmelighed, at jeg havde et fortrinligt samarbejde med Thomas i Sundheds- og Ældreministeriet. Det genoptager vi nu i en ny rolle, som han er yderst kompetent og erfaren til at kunne fylde ud,” siger Sophie Løhde.

Tidligere har Thomas Bille Winkel været pressechef i Integrationsministeriet, hvor han var gennem otte år fra 2003 til 2011. Han har også været kommunikations- og pressechef i det tidligere ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og pressemedarbejder i Justitsministeriet.

Det er dog første gang, han bliver ansat i en politisk stilling som særlig rådgiver for en minister.

“Fra min tid i Sundhedsministeriet kender jeg Sophie Løhde som en engageret og hårdtarbejdende politiker, der kan skabe politiske resultater. Og jeg ser frem til igen at arbejde sammen med hende i et andet ministerium, hvor der også er fokus på at skabe en bedre offentlig sektor, der kan levere velfærd af høj kvalitet til gavn for borgerne,” siger Thomas Bille Winkel.

Han erstatter Jens Kloppenborg-Skrumsager, som i sidste uge fik nyt job som chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik.

,

Forrige artikel Politikere freder tilskud til tandlægebesøg Politikere freder tilskud til tandlægebesøg Næste artikel EU-topmøde skal sætte rammerne for agenturdyst EU-topmøde skal sætte rammerne for agenturdyst
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.