Søren Brostrøm: Er det blevet sværere at være myndighed?

Af Søren Brostrøm
Direktør i Sundhedsstyrelsen 

Jeg indrømmer, at det er sket før, men af mange grunde forsøger jeg at undgå at bruge begrebet 'det postfaktuelle'.

Der har nemlig aldrig været en gylden faktuel epoke med total respekt om autoriteter, hvor professorerne havde styr på universiteter og sygehuse, og hvor man kunne ringe til Spørg Århus eller Politikens Oplysning og få det rigtige svar på alt. Og det får vi heller aldrig.

Blind tillid til autoriteter giver mig kuldegysninger. At kalde personer eller positioner for postfaktuelle risikerer at blive en 'os og dem-konflikt', som jeg ikke tror fremmer sagen.

Jeg prøver også at undgå mudderkastning, som gør medier og folkevalgte politikere til hovedskurke. Der er sikkert plads til forbedring i danske medier, som har fået sværere forretningsvilkår, der presser fagjournalistiske principper og værdier.

Men jeg oplever også, at medier og journalister tager ansvar, når man giver dem kritik. Som myndigheder skal vi også kunne tåle kritik og granskning fra medier. Vi skal ønske os mere og bedre kritisk journalistik, og vi skal ikke ønske medierne hen, hvor peberet gror.

Faglighed søger konsensus 
Dansk politik, også på sundhedsområdet, har fået kortere lunte, mere profilering og flere konflikter.

Men jeg ser ikke et dansk folkestyre i krise. Tværtimod. Vi har højt oplysningsniveau, et stort folkeligt engagement i politik og debatter, flot valgdeltagelse og trods alt en vis stabilitet i de politiske beslutningsprocesser. Sammenlign blot med USA og Storbritannien. 

Men det skader ikke at reflektere over, hvorfor fagfolk, medier og politikere også i Danmark slår sig så meget på hinanden.

Et af grundvilkårene er, at både politik og journalistik søger konflikt, mens faglighed søger konsensus. Det fører let til en falsk balance i journalistik og politik, når én Rasmus Modsat-ekspert bliver udlagt, som om at al etableret viden står for fald.

Et andet grundvilkår er, at både politik og faglighed i stigende grad føler sig magtesløse og desperate over velfærdssamfundets udfordringer og stigende kompleksitet. Begge sider vil vise handlekraft og tage ejerskab, men begge parter har svært ved at mærke, at den anden faktisk brænder ligeså meget for patienten.

Selvfølgelig er der udfordringer. Og det bekymrer mig, at det i vores samfund er blevet sværere for os at finde sammen om robuste og pålidelige fundamenter af viden og fakta.

Det bekymrer mig, at vi har sværere ved at finde en fælles forståelse af, hvad der er sandt og falsk og en fælles accept af, hvilke metoder, vi skal bruge til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk.

Og det bekymrer mig, at vi får sværere ved at blive enige om en fælles spilleplade, som vi kan boltre os på med de ting, som adskiller os, herunder ideologi, livsanskuelse, religion og værdier.

Vi har ikke monopol på autoriteten
Det massive tillidsbrud, vi så i forhold til HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet fra 2014 til 2016, var i den grad en øjenåbner, som fik mig og andre til at overveje, hvad der skete, og hvad vi kan gøre anderledes.

Det, der overraskede mest, var ikke vaccineskepsis uden fagligt grundlag, for det har vi set før, blandt andet med MFR (vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og en del af det danske børnevaccinationsprogram red.) og autismefrygten i 1980’erne i Danmark efter Lone Hertz’ film ’Thomas, et barn du ikke kan nå’.

Det nye ved HPV-tillidskrisen var, hvor voldsomt og hvor hurtigt tilliden brast, ikke kun hos forældre, men også i medier, hos beslutningstagere og sågar også hos mange praktiserende læger.

Uanset om man er offentlig myndighed eller fagligt fyrtårn, så skal man ikke forudsætte monopol på autoriteten. Der er mange spillere på banen, herunder videns- og interesseorganisationer, tænketanke, medier, faggrupper og andre offentlige myndigheder.

Vi skal vise personlighed og fejlbarlighed
Forskellen på autoritet og magt er jo netop, at autoriteten skal være legitim. Formel status hjælper et stykke af vejen til autoritet. Faglighed og erfaring giver meget.

Men det er ikke nok blot at skrive sine meritter på LinkedIn eller på CV'et. Man skal dele sin viden og erfaring, blotte sit levede liv og vise sine styrker og sin tvivl, hvis man skal legitimere sin autoritet som myndighed

Som sundhedsstyrelse kan vi ikke regne med at vinde autoriteten ved alene at være de klogeste og hurtigste med flest evidenskort på hånden og med flest skarpe skud i bøssen.

Men vi kan vinde autoritet ved at være en offentlig myndighed, hvor man kan gennemskue processerne. Samtidig skal vi vise personlighed, faglighed, styrke og erfaring. Vi skal kunne mærkes gennem tydelige værdier og evnen til at indrømme vores fejlbarligheder.

debat@altinget.dk