Rygning nærmer sig udløbsdato

DEBAT: Danmark er bagud, når det drejer sig om at bekæmpe rygning, mener rådmand Dorthe Laustsen (SF), der kæmper for at indsætte en udløbsdato for rygning i Danmark. Det kræver ikke blot politik, men især indsatser, understreger hun.

Af Dorthe Laustsen 
Rådmand for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (SF), Aarhus Kommune

Finland i 2040. New Zealand i 2025. Aarhus Kommunes medarbejdere allerede i 2014. Årstallene drejer sig om indførelse af totalt rygeforbud, og vi har i Aarhus Kommune store
ambitioner på den front.

Forestil jer, at der i dag kom en producent, som havde fremstillet en ny pastil, der
indeholdt talrige kræftfremkaldende stoffer, og som slog hver anden bruger
ihjel. Den var ligeså afhægighedsskabende som heroin. Hvor stor er
sandsynligheden for, at produktet blev godkendt som nydelsesmiddel og lagt ud i
alle butikker?

Dette retoriske spørgsmål stiller forskningsoverlæge Charlotta Pisinger fra Forskingscenter for Forebyggelse og Sundhed i Politiken.

Med det kendskab vi i dag har til, hvor skadelig rygning er, så er det eneste rigtige, at vi arbejder hen imod en slutdato for rygning.

Slutdato for rygning i Aarhus
Vi kan med den nye sundhedspolitik i Aarhus Kommune om to år tilbyde personale totalt røgfrie bygninger og materiel. Men vi vil gå skridtet videre og lægger derfor i sundhedspolitikken op til, at ansatte slet ikke må ryge i arbejdstiden. Hverken inde eller ude. Sundhedspolitikken bliver aktuelt behandlet i Aarhus Byråd.

Forebyggelseseksperter har i den seneste tid anbefalet, at der indføres en slutdato for rygning i Danmark. Desværre nåede regeringen ikke helt så langt med den nye rygepolitik. Men den nåede et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg ønsker at gå foran på Aarhus Kommunes medarbejderes vegne og foreslår derfor byrådet en slutdato for rygning i 2014.

Motivere og vise holdning
Vi når ikke det mål ved blot at lave en politik på området. Det kræver nogle indsatser. Det interessante ved at arbejde med rygestop er, at tre ud af fire rygere selv ønsker at stoppe. Det handler derfor om at tage udgangspunkt i den motivation og gøre fordelene ved at blive røgfri skingrende tydelige. Og så handler det om at tilbyde rygestopkurser, der virker.

Vi kan vel alle - på tværs af befolkningsgrupper og politiske partier - blive enige om at beskytte børn mod rygning. Vi ved, at langt de fleste rygere begyndte allerede som børn og unge. Det ved tobaksindustrien også godt, og derfor prøver den at få fat i dem tidligt. Her skal vi sætte massivt ind. Vi kunne jo starte med at håndhæve eksisterende lovgivning, nemlig: Forbud mod at ryge og besidde tobak, når man er under 18 år. Måske bør vi stramme lovgivningen som i Finland, hvor man kan risikere fængselsstraf for at sælge cigaretter til unge under 18 år.

Erfaringer fra Skandinavien viser, at hvis rygeforebyggelse skal have en effekt, er det ikke kun viden, der skal formidles. De unge skal møde en klar holdning til rygning fra omgivelserne. Regler og holdninger i skolen, hjemme og i fritiden skal signalere, at unge og rygning ikke hører sammen.

Danmark er bagud, når det drejer sig om at bekæmpe rygning. Med en udløbsdato for rygning i Danmark kan vi ikke blot indhente, men overhale. Hvis vi tør have holdninger. Og hvis vi vil arbejde for at nå målet.

Forrige artikel Psykologformand: Psykiatrien har brug for psykologer Næste artikel Løftebrud om kliniske retningslinjer
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.