Rokade hos Konservative: Abildgaard er ny sundhedsordfører

ROKADE: Konservative bytter ud på flere ordførerposter forud for det kommende folketingsvalg.

Den konservative gruppeformand, Mette Abildgaard, bliver ny sundhedsordfører.

Det har formand Søren Pape Poulsen (K) besluttet i forbindelse med en ordførerrokade, der skal gælde frem mod folketingsvalget, der senest skal afholdes i juni 2019.

Og Mette Abildgaard glæder sig til igen at blive sundhedsordfører, som hun også var i starten af denne valgperiode.

"Vi står over for store forandringer og beslutninger på sundhedsområdet, hvor vi skal styrke nærheden i behandlingen og sikre en stærk almen sektor - det arbejde glæder jeg mig til at tage del i," siger Mette Abildgaard i en pressemeddelelse.

Udskifter skatteordfører
Hun overtager ordførerskabet fra Brigitte Klintskov Jerkel. Sundhedsområdet bliver frem mod det kommende valg et af de helt store temaer, da statsminister Lars Løkke Rasmussen under afslutningsdebatten i sidste uge varslede en ny, stor sundhedsreform.

Også Rasmus Jarlov får lagt et ordførerskab til porteføljen, da han bliver ny skatteordfører i stedet for Anders Johansson. Det betyder samtidig, at Jarlov indtræder i Folketingets skatteudvalg.

Bytte-bytte-købmand
Mens Anders Johansson mister skatteordførerskabet, så bliver han til gengæld ny familieordfører, handicapordfører og social- og børneordfører, som han overtager fra Orla Østerby.

Og man kan faktisk sige, at de to partikolleger bytter ordførerskaber. For Orla Østerby overtager nemlig IT- og teleordførerskabet, det kommunalpolitiske ordførerskab og ordførerskabet for landdistrikter og små-øer fra Anders Johansson.

I boksen kan du se den komplette liste over Konservatives ordførere, som det ser ud efter rokaden.

Forrige artikel Overblik: Her er reaktionerne på regionernes økonomiaftale Overblik: Her er reaktionerne på regionernes økonomiaftale Næste artikel Regeringen genåbner betændt debat for at fylde særlige pladser til psykisk syge Regeringen genåbner betændt debat for at fylde særlige pladser til psykisk syge
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.