Rikke Albrechtsen ny EU-korrespondent hos Altinget.dk

BRUXELLES: Journalist Rikke Albrechtsen (34) er fra i dag Altinget.dks EU-korrespondent. Den faste base bliver Bruxelles.

Kære læser,

Altinget.dk styrker fra i dag vores EU-dækning med ansættelsen af journalist Rikke Albrechtsen i en nyoprettet stilling som korrespondent i EU-hovedstaden Bruxelles. Hun er valgt blandt 22 ansøgere. 

Det er et længe næret ønske, der dermed går i opfyldelse. Dansk og europæisk politik hænger sammen som tveæggede tvillinger, og det går ikke at dække dansk fagpolitik i professionel dybde uden samtidig at inddrage ethvert relevant EU-perspektiv.

<img align="left" src="@navn=Rikke Albrechtsen@" style="padding-right:5px"/>Cand.public. Rikke Albrechtsen får - i tæt samarbejde med vores hjemlige EU-redaktør, cand.scient.pol., MA Morten Øyen Jensen - til opgave at dække EU-politikken i bredden (generelle EU-forhold) og dybden (fagpolitisk).  

Fra 2014 er det tanken også at tilbyde Altinget.dks journalistelever et ophold i EU-hovedstaden. 

Vores redaktion får egne lokaler i International Press Centre (Residence Palace), der i forvejen huser en række europæiske redaktioner. 

Her starter Rikke Albrechtsen 1. oktober. I september arbejder hun fra Christiansborg og skal bl.a. være vært på ti nye Europamagasiner, som Altinget.dk producerer til dk4. 

Tag godt imod Rikke Albrechtsen og vores styrkede EU-dækning. 

 

Rasmus Nielsen

Chefredaktør

Forrige artikel Op og ned i lakridspibesagen Næste artikel Bent Hansen: Kræftproblemer skyldes flere patienter Bent Hansen: Kræftproblemer skyldes flere patienter
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.