Riget-direktør: Lad os tjene penge på udlændinge

DEBAT: Rigshospitalet kan på én gang tjene penge til sundhedsvæsnet og sikre bedre behandlingsmuligheder til de danske patienter. Men det kræver, at politikerne øger muligheden for, at Rigshospitalet kan behandle udlændinge, skriver Rigshospitalets direktør.

Af Torben Stentoft
Hospitalsdirektør, Rigshospitalet

Som højt specialiseret hospital i Danmark har Rigshospitalet som mål at tilbyde den enkelte patient den bedste behandling og tilbyde Danmark den bedste sundhedsforskning. For at kunne det må vi lære af og samarbejde med de bedste hospitaler internationalt.

Rigshospitalet i front
Rigshospitalet arbejder i dag på adskillige områder helt i front - også på verdensplan - når nye behandlinger skal udvikles, sættes i drift og i det lange perspektiv bredes ud til andre hospitaler i Danmark, når de har vist sig bæredygtige og til gavn for mange patienter.

Vi bliver stadig bedre til at behandle, og vi udvikler stadig mere avancerede maskiner, medicin m.v. Perspektivet er imidlertid, at intet hospital fremover vil kunne rumme alt - sådan som vi ellers kender det klassiske danske sygehus.

I Region Hovedstaden er vi langt med at centralisere den specialiserede behandling for at give patienterne den bedste kvalitet. Samme udvikling sker på verdensplan, hvor der allerede i dag er konkurrence om og fordeling af, hvilke hospitaler der fremover skal huse hvad.

Begrænsning af internationale patienter
Rigshospitalets muligheder for at betjene internationale patienter er begrænsede. Udlændinge må søge privathospital, hvis de vil behandles her i landet.

Det er forståeligt, at et skattefinansieret sundhedsvæsen ikke kan tage patienter ind, hvis det betyder, at egne skatteborgere skal vente længere. Men jeg tror, vi må finde en løsning på det problem, for vi kan ikke afskrive det internationale - hvis vi fortsat vil være med i front.

Danmark taber indtægtsmulighed
Allerede i dag er det relevant for Rigshospitalet at kunne modtage patienter fra udlandet - selvfølgelig mod dækkende vederlag og under forudsætning af den nødvendige kapacitet. Et par eksempler:

Det gælder ved behandling helt på forkant: Eksempelvis inden for vækst og reproduktion, som på Rigshospitalet er "Centre of Excellence", og som løbende afviser henvendelser fra udlændinge om behandling for barnløshed, vækstforstyrrelser m.v. Dermed fortaber vi muligheden for bredt at underbygge og videreudvikle forskning og behandling på området. Og Danmark taber en indtægtsmulighed.

Det gælder også ved sygdomme, der rammer så få patienter, at Rigshospitalet må samarbejde med udenlandske universiteter og hospitaler for at få det relevante antal patienter at vurdere behandlingen hos. Vi kan sende vores patienter til udlandet - men patienter fra den store verden kan ikke i samme omfang komme til os. Med tab af viden, ekspertise og terræn til følge.

Endelig findes behandlinger på et så højt specialiseret niveau, at der globalt kun er meget få personer, der har spidskompetencen til at varetage opgaven. Rigshospitalet har flere gange haft succes med at tiltrække sådanne kapaciteter til hospitalet og dermed til Danmark. Dette gavner frem for alt danske patienter, men ikke kun: De professionelle ildsjæle understøtter også innovation, der igen kommer sundhedsvæsen og industri til gavn - og derigennem bliver en driver for dansk vækst.

For nylig har vi rekrutteret en sådan spidskompetence fra Tyskland. Der havde lægen ansvar for behandling af en række private og selvbetalende patienter, der havde søgt ham fra hele verden. Og som ansvarlig læge var det hans ønske at behandle disse patienter, også i sin stilling hos os. Aktuelt er det imidlertid ikke muligt: Vi har ikke hjemmel til at tilbyde behandling til privatforsikrede eller selvbetalende patienter.

Sundhedsvæsnet orienterer sig globalt
Vi lever altså i en tid, hvor ikke kun patienter, men også sundhedsvæsen og specialister orienterer sig globalt over landegrænser. EU's nye patientdirektiv, der skal være implementeret i oktober 2013, vil give patienter mulighed for at blive henvist til behandling inden for EU's grænser, bl.a. såfremt behandling ikke gives rettidigt i eget land. Direktivet har patientens udgangspunkt og tilgodeser ikke den højt specialiserede behandling og den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenets front.

Situationen kan altså blive den, at danske patienter vil søge til udlandet, samtidig med at vores ramme hæmmer patientbevægelse fra udlandet hertil - med risiko for, at vi ikke kun taber mulighed for at rekruttere de rigtige kompetencer, men også fagligt terræn.

Derved mister vi grundlag for fortsat udvikling og innovation som vækstmotor for det danske samfund - og for at give Danmark mulighed for at deltage i den stigende internationale arbejdsdeling i det højtspecialiserede sundhedsvæsen.

Forrige artikel Usammenhængende analyse fra Rigsrevisionen Usammenhængende analyse fra Rigsrevisionen Næste artikel "Hvorfor sænker industrien ikke bare prisen på medicin?"
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.