Regioner og patienter: Styrelsens kræftoplæg mangler kapacitetsanalyse

KRÆFT: Sundhedsstyrelsens oplæg til efterårets kræftplan mangler en analyse af, om sundhedsvæsnet har kapacitet til at håndtere det stigende antal kræftpatienter, lyder kritikken fra både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Sundhedsministeriet afviser. Se styrelsens næsten færdige oplæg her. 

Både kræftpatienter og patienter med andre sygdomme vil blive ramt, hvis sundhedsvæsnet ikke er forberedt på de kommende års stigning i antallet af kræftpatienter. Sådan lyder advarslen fra Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. 

Det sker efter, at han har læst Sundhedsstyrelsens udkast til det faglige oplæg til regeringens annoncerede Kræftplan IV. Udkastet cirkulerer blandt en række sundhedsaktører. Og blandt andet Altinget har fået aktindsigt i udkastet til det faglige oplæg, der ventes at blive offentliggjort om i løbet af få uger.

”Oplægget sætter slet ikke nok fokus på det pres, som de stadig flere kræftpatienter vil lægge på alle dele af sundhedsvæsnet,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Login