Regioner ønsker arbejdsro og 500 millioner

ØKONOMI: Regionerne forventer ikke, at sundhedsområdet får økonomisk særbehandling i 2014. Til gengæld skal regeringen leve op til løfterne om mere økonomisk frihed i økonomiaftalen for 2014, lyder det fra Bent Hansen (S).

Sundhedsvæsnet behøver ikke have økonomisk særbehandling. De 0,4 procents* vækst i det offentlige forbrug, som aftalt i regeringens vækstaftale, vil regionerne også kunne arbejde med i en økonomiaftale for 2014. Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), om årets økonomiforhandlinger, som indledes fredag 17. maj i Finansministeriet.

"En vækst på 0,4 procent* vil give os et realløft i bevillingerne på omkring 500 millioner. Det er minimum, hvis vi skal kunne betale for den nye kræftmedicin, der er på vej, og det stigende antal kronikere. Vi er godt klar over, at vi ikke længere kan forvente milliarder," siger Bent Hansen, der understreger, at det er en realistisk, men svær øvelse for sundhedsvæsnets ansatte.

Sundhedsområdet har ellers en del år fået lov at vokse mere end andre offentlige områder, der for nogens vedkommende har oplevet direkte fald i bevillingerne. 

Login