Rapport fra arbejdsgruppen om Lægemidler og internettet

Rapportens konklusion er, at den lægemiddelinformation, der ligger på internettet, sjældent er vurderet af uafhængige eksperter. Det betyder, at der bør udarbejdes et sæt kvalitetskriterier for danske netsteder, der udbyder lægemiddelinformation. Der kan argumenteres både for og imod, at sælgerens informationspligt opretholdes ved e-handel. Nogle patientgrupper har ikke behov for information i købssituationen. Det kan f.eks. være tilfældet for patienter, der er i regelmæssig kontakt med en læge. Hvis informationspligten opretholdes, skal der beskrives en minimumsmodel for, hvad informationen skal indeholde. Det bør endvidere være frivilligt for brugeren, om han eller hun ønsker information, akkurat som det er tilfældet i dag på apoteket. Dét er essensen af denne rapport.

Login