Rådgiver i Det Jødiske Samfund: Omskæringsdebatten er endt i blodrus for danske medier

Af Susanne H. Hansen
Politisk rådgiver i Det Jødiske Samfund

I Danmark tager vi normalt afstand fra fake news og misinformation. Men der er svipsere.

I 2015 sendte TV2 dokumentaren 'De vaccinerede piger', der skulle få det danske vaccinationsprogram til at ryste af skræk. Budskabet var, at piger blev syge af HPV-vaccinen. Dokumentaren forårsagede stor skade i det danske vaccinationsprogram, fordi bekymrede forældre handlede på den misinformation, de fik serveret som fakta i udsendelsen. Selv i Folketinget var der røster, der troede mere på dokumentaren end på sundhedsmyndighederne. Det har taget Sundhedsstyrelsen år at reparere skaderne efter dokumentaren.

I USA blev valget eftersigende stjålet, hvis man spørger Trump og en stor del af den amerikanske befolkning. Løgnen blev gentaget og troet i en sådan grad, at det førte til angrebet på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Tidligere præsident Trump er fortsat bandlyst fra Twitter og Facebook for at undgå yderligere misinformation, men konspirationsteorierne lever videre.

Fake news om omskæring
Herhjemme bryster de danske medier sig af at være demokratiets vagthund – den fjerde statsmagt. Uge efter uge sidder chefredaktørerne i Presselogen på TV2 News og diskuterer, om pressens nyhedsdækning nu også har været i orden. Det er sådan en hyggelig udsendelse, hvor der sjældent kommer de store erkendelser på bordet.

En vagthund kan i sagens natur bide. Hunde kan komme i en tilstand af blodrus, som gør det svært at stoppe jagten på byttet. Det samme gør sig desværre gældende for os mennesker. Det virker legitimt at jagte byttet, og i selve jagten kan man blive blind for nuancer og eftertanke.

Lad det være sagt med det samme. Der har været artikler og nyhedsindslag med grundig og afbalanceret journalistik, men der har også været fake news med direkte misinformation. Nogle gange får misinformationen ikke de store konsekvenser, men andre gange giver det anledning til en tsunami. Og det var lige præcis, hvad der skete i august 2020.

Det var på dette tidspunkt, at en række læger og lægelige selskaber gik ud i pressen og tordnede mod Styrelsen for Patientsikkerhed, som man mente havde fået ”vredet armen om på ryggen af Det Jødiske Samfund”. Denne gruppe af læger lod os forstå, at drengeomskæring er et overgreb, hvor børn skriger i smerte på grund af utilstrækkelig bedøvelse, med stor risiko for dødsfald på grund af alvorlige komplikationer.

Enhver med empatien i behold vil naturligvis blive forskrækket og oprørt af sådan en information. Problemet er bare, at det ganske enkelt ikke passer.

Blodrusen var begyndt
Fakta er, at hvis drengeomskæring bliver udført på en patientsikker måde, så indebærer det også tilstrækkelig bedøvelse. Ganske som i USA, hvor hovedparten af den mandlige befolkning er blevet omskåret som nyfødte.

I Danmark er der heller ikke børn, der er døde af komplikationer efter drengeomskæring. Der er en lav komplikationsrate. Og så er der i øvrigt en meget høj tilfredshed blandt voksne, der er blevet omskåret. Det er alt sammen noget, der fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds opdaterede notat fra februar 2020 om ikke-terapeutisk omskæring.

Men desværre blev fakta ikke undersøgt i særlig høj grad af de danske medier, der i stedet ophøjede misinformationen og konkluderede "lemlæstelse" og "overgreb på sagesløse børn" på lederplads. Fejlagtige påstande om forhud og konsekvenserne af drengeomskæring blev flittigt nævnt, selv om oplysningerne var i strid med de konklusioner, som sundhedsmyndighederne i Danmark og resten af verden var kommet frem til.

Og mens pressen morede sig med at jagte politikerne på Christiansborgs gange for at udstille, at politikerne ikke havde lyst til at udtale sig om drengeomskæring, skete der ganske umærkeligt noget andet.

Måske husker du reklamen for supermarkedskæden Fakta, der så gerne ville have, at vi blev fem minutter længere? Det, der skete i store dele af pressen, var, at fakta ikke fik fem minutter mere. Fakta blev i stedet glemt, fejet til side og udsat for konspirationsteorier. Blodrusen var begyndt.

Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved lægernes motiver – kunne de have ladet deres personlige holdninger påvirke deres lægefaglige vurderinger? Og journalisterne overvejede heller ikke, om de flygtende politikere på Christiansborgs gange i virkeligheden ikke ønskede at udtale sig, fordi de ønskede at sætte sig grundigt ind i en kompliceret sag. At bruge lidt ekstra tid på fakta.

Det samme ville klæde de danske medier, hvis de virkelig ønsker at være demokratiets vagthund.

debat@altinget.dk