Psykiatrisk Selskab i åbent brev til ministeren: Lad os hjælpe med at fordele psykiatriens penge

En 10-årsplan har været alt for længe undervejs. Sidste års oplæg og den efterfølgende finansiering var lovende, men de erfarne aktører skal inddrages for at få planen på skinner, skriver bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab.  

Af Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Lene Høgh, Christian Legind, Kirsten Ilkjær, Thomas Kirkegaard og Signe Wegmann Düring
hhv. forperson, næstforpersoner og medlemmer af bestyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab

Kære minister, kære sundhedsordførere

Først og fremmest tillykke med valget og tillykke med det vigtige hverv i sundhedens tjeneste.

Sundhed var et af de helt store temaer i valgkampen, ikke mindst psykiatrien og den mentale sundhed. Det er en udfordring, der berører næsten alle danskere - op imod halvdelen får en psykisk lidelse i løbet af livet, og hver tredje betegner sig selv som pårørende til en med psykisk sygdom.

Alligevel lever indsatsen på området så langt fra op til, hvad borgere, patienter, pårørende og ansatte med rette kan forvente.

Psykiatrien har haft behov for en substantiel opgradering i årtier. Nu skal det være. Vi kan simpelthen ikke vente længere, og vi i Dansk Psykiatrisk Selskab melder klar til at smøge ærmerne op og komme i arbejdstøjet.

Der har været optakt til handling i lang tid. For et år siden præsenterede Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, som både brugere, pårørende og faglige organisationer i et indtil da uset tæt samarbejde havde bidraget til.

Det er et virkelig velgennemarbejdet oplæg, som gav os håb om, at mærkbare forbedringer var på vej. Men ak, derfra skete der desværre ikke meget i mange, mange måneder.

I slutningen af september vedtog et bredt flertal blandt Folketingets partier så en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Det var glædeligt, at så bred en kreds fandt fælles fodslag om at prioritere området, men ak, planen – og ikke mindst finansieringen – var alt for spinkel i forhold til behovet som skitseret i det faglige oplæg.

Det var svært at forestille sig, at så sparsom en pose penge kunne udmøntes i forbedringer, der bare tilnærmelsesvist ville kunne mærkes ude i praksis.

Stor var vores begejstring derfor, da vi efter valget læste regeringsgrundlaget, som bebuder en yderligere tilførsel, oven i aftalen fra september, på tre milliarder kroner om året. Tak for det.

Nu begynder det virkelig at ligne noget. Tre milliarder kroner ekstra om året er mange penge, og hvis de bruges rigtigt, vil forbedringerne på området kunne mærkes, også helt ude hos nogle af samfundets allermest sårbare mennesker.

En negativ spiral

Det er heller ikke et øjeblik for tidligt. Problemerne har i årtier været støt voksende. Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som eksempelvis angst, depression, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år, og inden for voksenpsykiatrien er der kommet 30 procent flere patienter over de seneste ti år.

Det er børn, unge og voksne, der har behov for rettidig hjælp af høj kvalitet, men så langt fra dem alle, der får det. For samtidig med at behovet for hjælp vokser, ser vi desværre en stigende tendens til, at ansatte i psykiatrien forlader det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder helt åbenlyst, at udviklingen af en negativ spiral tager fart: Flere patienter til stadigt færre professionelle.

{{toplink}}

Der er behov for at sætte ind over en bred kam: Vi skal styrke indsatsen til forebyggelse af mental mistrivsel, og vi skal sikre lettere adgang til tilbud af høj kvalitet for mennesker med mentale helbredsproblemer.

Dertil skal vi opgradere rammerne i psykiatrien, så vi i langt højere grad kan opspore mennesker med behov for hjælp og tilbyde dem behandling inden for rimelig tid, kan tilbyde hurtigere udredning af henviste patienter, tilstrækkeligt med sengepladser til patienter med behov for indlæggelse og bedre opfølgning efter indlæggelse, så vi kan nedbringe antallet af genindlæggelser kort efter udskrivelse.

Derudover skal der investeres i gode rammer til alle de mennesker med svære og moderate psykiske lidelser, der lever deres liv uden for hospitalsafdelingerne. Det gør nemlig flertallet af dem.

Inviter os på kaffe

Hvis vi vil opnå alt dette, kræver det bedre bemanding, flere sengepladser, øget akutberedskab, øget kvalitet og kapacitet i den ambulante behandling, velfungerende kommunale, sociale støtteforanstaltninger, bedre opfølgning efter skadestuebesøg, en stærkere indsats til borgere med dobbeltdiagnoser og så videre, og så videre.

Kort sagt kræver det, at man følger de 37 anbefalinger i det faglige oplæg, som de to styrelser præsenterede i januar sidste år.

Vi har endnu til gode at se, hvornår og hvordan regeringen tænker de ekstra penge til psykiatrien udmøntet, og i virkeligheden vil vi også rigtig gerne på banen, inden alle pengene er øremærket.

Vi har nemlig mange velgennemtænkte indspark til, hvordan psykiatriplanen bedst implementeres, så den kommer borgere, patienter og pårørende til gode og vil meget gerne invitere os selv på en kop kaffe og en vigtig snak om dette. Vi håber, I vil finde tid til dette snarest, så vi kan komme i gang med det vigtige arbejde.

Psykiatrien tager sig af nogle af samfundets allersvageste, som har allermest brug for hjælp. Med god rettidig behandling af høj kvalitet er det muligt hjælpe en del af dem af med deres psykiatriske diagnose, for de fleste er det muligt at bedre deres livskvalitet og funktionsniveau og give dem et godt livsforløb med diagnosen.

Det er det, vi hver dag går på arbejde for at bidrage til, og vi glæder os over, at der nu ser ud til at være økonomi til, at vi kan få de optimale rammer til det.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab

Forrige artikel Medicinalvirksomheder: Den politiske kræftindsats er i fare for at sejre sig selv ihjel Medicinalvirksomheder: Den politiske kræftindsats er i fare for at sejre sig selv ihjel Næste artikel Hospitalsdirektør og lægefaglig vicedirektør: Sådan får vi et sundhedsvæsen under pres til at hænge sammen Hospitalsdirektør og lægefaglig vicedirektør: Sådan får vi et sundhedsvæsen under pres til at hænge sammen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.