Psykiatrifonden: Hårdt presset psykiatri ignoreres i ny sundhedsaftale

DEBAT: Det er ærgerligt og svært at forstå, at der ikke er fundet ekstra ressourcer til psykiatrien i den nye sundhedsaftale, når netop psykiatrien er mere presset end nogensinde før, skriver Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden.

Af Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Der er ingen nye penge i aftalen, der blev offentliggjort 6. juni, og der er ingen synlige indikationer af, at politikerne har forstået, at det er alvor, når vi taler om en hårdt presset psykiatri.

Det er alvor, når børnepsykiatrien melder ud, som det skete for nyligt i et åbent brev, at man reelt laver vurderinger af børn, man ikke selv har set, pga. tidspres. Det er alvor, når der sker drab og voldsepisoder på bosteder, f.eks. fordi der er for få ansatte på arbejde. - Når medarbejdere på psykiatriske afdelinger fortæller offentligt om massive problemer, og vi hører om patienter, der bliver udskrevet for tidligt, om genindlæggelser, øget brug af tvang og om mangel på plads og kapacitet.

26 procent flere patienter på fire år
Med den nye aftale om økonomi i sundhedsvæsenet står det endnu engang helt klart, at psykiatrien er sundhedsvæsenets stedbarn, som ingen rigtigt har lyst til at give opmærksomhed. - Og der er ingen tvivl om, at var det kræft- eller hjertelægerne, der var kommet med opråbene om massive problemer, så var de blevet hørt.

For nyligt gjorde Psykiatrifonden op, hvordan udviklingen i psykiatrien de senere år har skabt et enormt pres på nogle ressourcer, der smøres tyndere og tyndere ud:

  • Antallet af patienter i B&U-psykiatrien og voksenpsykiatrien samlet er vokset med 30.428 fra 2011 til 2015. Det svarer til en stigning på 26 procent.
  • Udgifterne pr. patient i B&U-psykiatrien og voksenpsykiatrien samlet er faldet med 13.116 kr. fra 2011 til 2015. Det svarer til et fald på 11 procent.
  • Antallet af sengepladser i B&U-psykiatrien og voksenpsykiatrien samlet er steget med 68 fra 2011 til 2015. Det svarer til en stigning på 2.4 procent.

(Tal fra Danske Regioner)

Psykiske sygdomme nedprioriteres
Med den nye økonomiaftale begynder en analyse af, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet i psykiatrien mere omkostningseffektivt. Der skal frigøres tid, sikres en højere kvalitet og bedre behandling, hedder det i aftaleteksten.

Det lyder jo godt og rigtigt i store træk, bortset fra ordet ”omkostningseffektivt”. Det har vi hørt før i sammenhæng med effektivitet og kvalitet. Måske skulle vi snart afklare, hvad vi lægger i de ord – meget tyder på, at det er noget forskelligt.

Det ville være rart, hvis en politiker en dag svarede ærligt på, hvorfor man tilsyneladende ikke ønsker at prioritere psykisk sygdom lige så højt som fysisk sygdom.

Forrige artikel Regionsrådskandidat: Tolke til lægebesøg skal højest betales i et år Regionsrådskandidat: Tolke til lægebesøg skal højest betales i et år Næste artikel Patientforeningen: Patienter med høretab skal være i centrum Patientforeningen: Patienter med høretab skal være i centrum
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.