Private høreklinikker: Ny lov på høreområdet er født med alvorlig defekt

Af Peter Brøgger Andreasen
Formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning

Visionært politisk arbejde har været med til at sikre et bredt flertal bag en modernisering og generel styrkelse af høreapparatområdet.

Baggrunden er blandt andet de offentlige ventelisters himmelflugt, der er en direkte funktion af den generelle demografiske udvikling og de seneste reformer af høreområdet, herunder halveringen af det offentlige tilskud til privat behandling i 2013.

Men trods rigtig mange gode intentioner bag og elementer i loven, så står det – allerede inden loven er trådt i kraft – klart, at den virker mod hensigten på ét meget vigtigt punkt.

Flere læger får dobbeltroller
Loven skulle styrke gennemsigtigheden på høreapparatområdet, og i den forbindelse har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at ørelæger ikke må eje en høreapparatbutik, parallelt med at de driver speciallægepraksis.

Dette på baggrund af, at der "foreligger en særlig risiko for inhabilitet," som det hedder i bemærkningerne til lovforslaget L 194.

Inden lovens ikrafttræden hamstrer mange ørelæger imidlertid muligheden for at drive netop den form for virksomhed, som lovgiverne har besluttet at forbyde.

Det er min forventning, at antallet af dobbeltrollelæger her per 1. juli vil være øget med mindst 10 procent.

Gået fra slemt til værre
Fordi loven kun forbyder, at ørelæger kan have en dobbeltrolle fremadrettet, står vi nu i en situation, hvor de mange ørelæger, der allerede har privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik, kan fortsætte et virke, der indebærer "en særlig risiko for inhabilitet".

Før loven blev ændret, havde mere end halvdelen af de i alt cirka 180 privatpraktiserende ørelæger en dobbeltrolle. Nu er problemet blot blevet endnu mere udtalt.

Det er naturligvis et kæmpe paradoks, at man skaber en lov, der i praksis både forøger antallet af dobbeltrollelægerne og freder dem.

Det er samtidig en lovgivning, som de fleste almindelige mennesker har meget svært ved at forstå logikken i. Hvis noget er indlysende forkert og derfor forbydes, bør forbuddet naturligvis gælde alle.

Borgere kommer i klemme
Jeg har ofte fået spørgsmålet: "Betyder ørelægernes dobbeltrolle reelt noget i praksis for den enkelte borger"?

Svaret er entydigt ja.

Sagen er, at alle borgere, der oplever et høretab, skal omkring en ørelæge, hvis de vil have et regionalt tilskud til deres høreapparater.

I nogle dele af landet forsvinder otte ud af ti borgere i ørelægernes gyldne bermudatrekant. Selvom fru Hansen henvender sig i høreapparatbutikken henne om hjørnet, så betyder lægens lovpligtige visitation ofte, at hun ender med et høreapparat fra lægens klinik eller en butik, som lægen ejer.

Er det, fordi lægen udleverer et billigere høreapparat eller kan klare opgaven bedre? Nej tværtimod, men lægen kan – i modsætning til den private audiologiske klinik – bruge sin lægefaglige autoritet til at trække borgeren i den retning, der er mest attraktiv for lægens privatøkonomi.

Lov med alvorlig defekt
Hvad der er det rigtige ord for dette fænomen, kan jeg være i tvivl om. Konsekvensen står imidlertid ikke til diskussion.

Der er tale om en alvorlig begrænsning af den enkelte borgers frie valg – altså retten til frit at vælge, hvor man ønsker sine høreapparater udleveret.

Og man kan kun være sikker på, at borgeren har et frit valg, hvis lægen ikke befinder sig i en dobbeltrolle.

Set i det lys må man konkludere, at den nye høreapparatlov er født med en alvorlig defekt.

Borgernes udsigt til at blive udsat for en "særlig risiko for inhabilitet" er større end nogensinde.

debat@altinget.dk