Politisk bekymring over omsorgs-forsikringer: "Kæmpe falliterklæring for velfærdsstaten"

Selv om forsikringsbranchen mener, at omsorgsforsikringer for ældre skal ses som et supplement frem for et alternativ til offentlig velfærd, giver den spirende tendens anledning til dybe panderynker på Christiansborg.

Omsorgsforsikringer for ældre - som forsikringsselskabet Tryg som de første sendte på markedet i efteråret, er en skamstøtte over velfærdsstaten.

Så kontant lyder dommen fra Enhedslisten over den nye Tryg-forsikring, som ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension forventes at være den første af mange.

"Det er dybt tragisk, at det er kommet dertil. Og det er en kæmpe falliterklæring for velfærdsstaten, hvis vi bare lader det fortsætte," siger ældreordfører Pernille Skipper.

Det er langt fra kun Enhedslisten, som får nervøse trækninger af den spirende tendens. Interessen for omsorgsforsikringer giver anledning til dybe panderynker blandt mange partier på Christiansborg.

"Der er absolut grund til bekymring, hvis ældre ikke har tillid til, at de kan få den nødvendige pleje fra det offentlige. Den fælles velfærd har været universel indtil nu - og sådan skal det fortsat være. Det er vigtigt, at der fortsat er tilslutning i befolkningen til fællesskabet, ellers får vi jo a- og b-hold," siger socialdemokraternes ældreordfører, Birgitte Vind.

S frygter øget pres på rekruttering
Det bekymrer også Birgitte Vind, hvor medarbejderne skal komme fra, hvis private skal yde hjemmehjælp til forsikrede.

"Betyder det så, at man rekrutterer de medarbejdere, som det offentlige har betalt for at uddanne? I andre sammenhænge ser man, at private tager de nemme opgaver, når de kommer ind på markedet. Så står det offentlige tilbage med de mest udsatte og svageste borgere, og det vil jo presse systemet endnu mere i forhold til rekruttering," siger hun.

Så hvad er jeres svar som regering på tendensen?

"Vi er jo optaget af, at vi også om 10, 20 og 30 år har et fælles velfærdssamfund. Den model vil vi værne om, men erkender, at den selvfølgelig bliver udfordret af, at folk vil kunne betale sig ud af fællesskabet. Så vi kommer til at følge det her meget meget tæt, det er helt sikkert," siger Birgitte Vind.

Læs også: Hvornår skal vi tale om velfærdsforsikringerne?

Også Dansk Folkeparti og SF anser omsorgsforsikringer som udtryk for en skammelig udvikling i ældreplejen.

"At der overhovedet er et marked for den slags er udtryk for, at folk grundlæggende er usikre på, om de kan få den hjælp, de har behov for. Men brugerbetaling ind ad bagdøren er ikke løsningen," siger SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen.

R: Ingen grund til panik
Hos Radikale hæfter ældreordfører Henrik Winther sig ved, at den nye omsorgsforsikring fra Tryg kun er et relativt begrænset supplement til den offentlige ældrepleje.

"Der er ingen grund til panik, men der er altid grund til at være opmærksom, når nogen byder sig til på de ydelser, som normalt hører under den offentlige velfærd. Det må naturligvis ikke udvikle sig til, at det udhuler den offentlige ældrepleje," siger han.

Venstres ældreordfører Jane Heitmann anser det ikke for et problem, at forsikringsbranchen sætter ældrepleje på hylderne.

"Omsorgsforsikringer taler jo ind i en tendens, som vi har set gennem mange år på sundhedsområdet, hvor der er et hav af muligheder. Jeg ser det som et supplement til et i øvrigt stærkt og velfungerende velfærdssamfund," siger hun.

EL: På vej mod amerikanske tilstande
Ifølge Enhedslistens Pernille Skipper udgør omsorgsforsikringer dog på længere sigt en trussel mod selve velfærdssamfundet.

"Vi er på vej mod amerikanske tilstande, hvor velfærd er for dem, der har penge til det. Opbakningen til at betale den skat, som finansierer velfærden, vil jo lige så stille forsvinde, hvis man oplever, at man i princippet betaler to gange," siger hun.

Interessen den nye omsorgsforsikring fra Tryg er et velfærdspolitisk katastrofevarsel, mener Pernille Skipper.

"At der her nu er en realitet, fortæller mig, at vi har ganske få år til at få omstillet ældrevelfærden til et niveau, så man føler sig tryg og passet ordentligt på som ældre i Danmark," siger hun.

Forrige artikel Ny debat: Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter? Ny debat: Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter? Næste artikel Patienter venter længere på psykologhjælp trods millionløft Patienter venter længere på psykologhjælp trods millionløft
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.