Patientsikkerhed sikres af personalet - ikke Sundhedsstyrelsen

DEBAT: Der er ingen grund til at ansætte nye medarbejdere i Sundhedsstyrelsen. Arbejdet med at øge patientsikkerheden skal ske på landets hospitaler, skriver regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, overlæge Ole Davidsen (V).

Af Ole Davidsen (V)
Overlæge på Horsens Hospital og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland

130 mennesker i Sundhedsstyrelsen er ikke nok til at sikre patientsikkerheden på hospitalerne, det er 260 mennesker heller ikke, og det er 13.000 mennesker heller ikke.

Patientsikkerhed er/bør være en del af kulturen på hospitalerne. Det er i alles interesse.

En ikke ubetydelig del af de utilsigtede hændelser skyldes, at personalet ikke bruger nok tid på patienterne, fordi de er distraheret af de mange opgaver, som egentlig ikke er patientrelateret. Personalet bruger rigtigt meget tid på at skrive i journalerne, men kun lidt tid på at læse det. Mange har fået den opfattelse, at deres arbejde kun bliver værdsat, hvis det står i patientens journal.

Lad os bruge tiden på patienterne
Patienterne falder ud af sengene, når personalet sidder foran computerskærmen og dokumenterer. Der bruges urimeligt mange ressourcer på inspektorbesøg fra DDKM, der registreres rigtig mange tåbelige parametre for at kunne dokumentere, at kvaliteten er i orden.

Det er ikke det, kunderne/patienterne ønsker, de vil bare gerne have den behandling, som der skal til for at blive raske.

Hvis vi i sundhedsvæsenet må få lov til at koncentrere os om dette, behøver vi ikke flere ressourcer, og vi kan reducere Sundhedsstyrelsen ganske betydeligt.

Vi skal ikke have flere ansatte i Sundhedsstyrelsen!

Forrige artikel Regeringen forsømmer kronisk syge Regeringen forsømmer kronisk syge Næste artikel Tvangsbehandling med medicin giver nye muligheder Tvangsbehandling med medicin giver nye muligheder
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.