Patientforening: Fleksjobbere med handicap oplever aldersdiskrimination
DEBAT: Reglerne om fleksjob fastlægger en tvungen pensionsalder for mennesker med handicap i fleksjob. Det betyder, at fleksjobbere ikke er sikret samme bekyttelse mod diskrimination som andre på arbejdsmarkedet, skriver formanden for UlykkesPatientForeningen
Af Janus Tarp
Formand for UlykkesPatientForeningen
Før påske slog Højesteret fast, at det ikke var i strid med blandt andet forskelsbehandlingsloven, da en virksomhed valgte at afskedige en fleksjobber, fordi ordningen udløb ved fleksjobberens opnåelse af folkepensionsalderen.
Det vil sige, at reglerne om fleksjob fastlægger en tvungen pensionsalder for mennesker med handicap i fleksjob. Og det betyder samtidig, at mennesker med handicap ikke nødvendigvis bliver set som en ressource for samfundet, efter at de har passeret pensionsalderen.
Dommen viser med al tydelighed, at der er et hul i loven i forhold til aldersdiskrimination, der skal lappes. Fleksjobbere er åbenbart i dag desværre ikke sikret samme beskyttelse mod alders- og handicapdiskrimination som andre på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, og vi kan kun håbe på, at politikerne får lukket hullet snarest.
Arbejde efter pensionsalderen
Det er svært at se, at de nuværende regler for tvungen pension er i overensstemmelse med regeringens ønsker om, at mennesker med handicap skal ud på arbejdsmarkedet.
For UlykkesPatientForeningen at se skal alle mennesker, uanset deres baggrund, have lov til arbejde, så længe de har lyst og har kræfter til det. Det vil sige, også efter at de har passeret den officielle pensionsalder.
Det danske samfund står i en situation, hvor der snart mangler kvalificeret arbejdskraft, og her både kan og vil mennesker med handicap spille en rolle.
For godt to år siden, i maj 2017, beregnede Beskæftigelsesministeriet, at hvis man hævede aldersgrænsen for ansættelse i et fleksjob til 70 år, ville det medføre årlige offentlige merudgifter på 56 millioner kroner før skat og tilbageløb af afgifter – og 26 millioner kroner efter skat og tilbageløb fuld indfaset. Med andre ord – det vil koste samfundet 26 millioner kroner at sikre en lige og ens behandling af ældre med fleksjob i forhold til andre ældre på arbejdsmarkedet.
Forøget livskvalitet
Over for den beskedne merudgift, som formentlig vil blive mindre og mindre, efterhånden som alderen for folkepension hæves, står, at fleksjobberne vil opleve større livskvalitet og indhold i deres tilværelse.
For dem, der har lysten og kræfterne, kan det at være en aktiv del af arbejdsmarkedet give et tilhørsforhold og et fællesskab med andre mennesker, der er yderst vigtigt.
Vi ved fra tidligere undersøgelser, som UlykkesPatientForeningen har gennemført, at ensomhed blandt ældre med funktionsnedsættelser er udbredt, og her kan tilknytning til arbejdsmarkedet modvirke dette.
Samarbejde om en løsning
Hvis reglerne for fleksjob ændres, bliver det også nemmere for virksomhederne at beholde vigtige nøglepersoner i længere tid og dermed undgå at bruge unødvendige udgifter på at ansætte nye medarbejdere, når de allerede har folk ansat, som gør en forskel i virksomheden.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 14.835 fleksjobbere på 60 år og derover. Det vil sige, at vi inden for få år skal sige farvel til en stor arbejdsstyrke, frivilligt eller ufrivilligt. For UlykkesPatientForeningen gælder det, at knap hvert tiende medlem omkring 60 år er i fleksjob og dermed skal forlade arbejdsmarkedet inden for overskuelig tid.
Forhåbentligt kan politikerne snart finde en løsning – fra UlykkesPatientForeningens side er vi i hvert fald klar til at samarbejde om en løsning.
Knud Aarup: "Én gang tosset, altid tosset" har skabt misforståelser om psykisk syge
DSAM: Vi mangler en holdspilskultur på rehabiliteringsområdet
