Patientforening: Danmark skiller sig uheldigt ud uden aldersbegrænsning på solarier

Indfører vi en aldersgrænse på 18 år for brug af solarium, som man har gjort i næsten alle andre vesteuropæiske lande, vil færre danskere få kræft, skriver formand for Patientforeningen Modermærkekræft, Merete Schmiegelow.

Af Merete Schmiegelow
Patientforeningen Modermærkekræft

Mange har måske den opfattelse, at der ikke længere er nogen, der går i solarium. Men det er desværre forkert.

I dag er der lige så mange unge, der går i solarium, som da ’Lov om solarier’ blev vedtaget for syv år siden. Det er fortsat hver tiende af de 15-25-årige, der har været i solarium inden for det seneste år, og kun 14 procent af de nuværende og tidligere solariebrugere var fyldt 18 år, da de gik i solarium første gang.

Og hele 15 procent var endda mellem 10 og 13 år. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Den hyppigste kræftform blandt unge
Hvor vi med rygning har gjort en del for at forhindre, at unge starter med at ryge, er solcentrene i Danmark til fri afbenyttelse for alle.

I modsætning til en lang række andre lande, kan et hvert barn gå i solarium i Danmark – uanset alder. Det er bekymrende, når vi ved, at solariets intense uv-stråling øger risikoen for modermærkekræft og er særligt farligt for børn og unge.

Samtidig er modermærkekræft også den hyppigste kræftform blandt danske unge i alderen fra 15-35 år. Modermærkekræft er en kræftform, der kan sprede sig til andre organer og som man kan dø af, hvis den ikke opdages i tide.

Danmark skiller sig uheldigt ud
I de lande vi normalt sammenligner os med, har man en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Her er Danmark en af få undtagelser i den vestlige verden på det punkt.

Det kan undre. I Danmark har vi nemlig aldersgrænser for køb af alkohol og tobak, fordi vi ved, at det er sundhedsskadeligt, og at børn og unge ikke nødvendigvis kan overskue konsekvenserne af deres handlinger på langt sigt.

Men solariebrug er tilladt for alle – uanset alder. Det er kritisabelt, da solariebrug – på linje med rygning og alkohol – er kræftfremkaldende. Lige netop derfor har landene omkring os en aldersgrænse på 18 år.

Børn og unge er særligt udsatte i forhold til uv-stråling
Jo tidligere i livet man begynder at bruge solarium, desto større er risikoen for at udvikle modermærkekræft. Grunden til, at eksponeringen for uv-stråling er særlig farlig tidligt i livet er, at børn og unges kroppe stadig er under udvikling.

Det betyder, at celledelingen sker oftere. Og det er ved celledeling, at der er risiko for mutationer, der kan udvikle sig til modermærkekræft senere i livet.

Omkring én ud af ti modermærkekræfttilfælde i Danmark skyldes solariebrug. Men undersøgelser har vist, at blandt personer, som får diagnosticeret modermærkekræft inden de fylder 30 år, skyldes tre ud af fire tilfælde solariebrug.

Der blev i perioden 2014-18 i gennemsnit diagnosticeret 2500 tilfælde af modermærkekræft i huden og næsten 10 gange så mange tilfælde af almindelig hudkræft. Der dør cirka 300 årligt som følge af kræft i huden, herunder 275 som følge af modermærkekræft.

De teknologiske løsninger findes til at håndhæve en 18-års aldersgrænse
Selvom langt de fleste solcentre er ubemandede, er de teknologiske løsninger til stede til at kunne håndhæve en 18-års aldersgrænse. De fleste kender det sikkert fra deres fitnesscenter eller bibliotek, hvor man kan komme uden for normal åbningstid.

De teknologiske løsninger findes i vores nabolande. I Norge har man eksempelvis implementeret en løsning med ID-scannere i de ubemandede solcentre.

Ejerne af de danske solcentre har ansvaret for at leve op til en revision af ’Lov om solarier’ med en 18-års aldersgrænse - med de omkostninger det måtte indebære.

Det må være udbyders opgave at sørge for, at loven håndhæves, så den i højere grad sikrer, at vi beskytter vores børn og unge mod den helt unødvendige risiko for modermærkekræft, som solariebrug medfører.

Der er virkelig ikke nogen gode argumenter for, at vi i Danmark ikke har en 18-års aldersgrænse for solariebrug, og mere end to ud af tre danskere bakker op om en aldersgrænse for solariebrug.

Forrige artikel Sjældne Diagnoser til minister: Brug os som inspiration til det specialiserede socialområde Sjældne Diagnoser til minister: Brug os som inspiration til det specialiserede socialområde Næste artikel DSR: Giv medarbejdere i sundhedsvæsenet mulighed for navnebeskyttelse DSR: Giv medarbejdere i sundhedsvæsenet mulighed for navnebeskyttelse
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.