Patienter og læger skeptiske over for Venstres nye patientrettighed

UDSPIL: Venstres forslag om lade ambulante patienter kunne vælge privathospital direkte i stedet for efter 30 dage møder beskeden ros fra Danske Patienter, skepsis fra Lægeforeningen og advarsler fra sundhedsøkonom.

Danske Patienter glæder sig over muligheden for hurtigere behandling. Lægeforeningen frygter øget lægemangel i Danmarks yderområder. Sundhedsøkonomen frygter for udgiftshop og overbehandling.

Sådan er nogle af vurderingerne af Venstres forslag om, at patienter, der er henvist til ambulant ikke-specialiseret behandling, skal kunne tage direkte på privathospital uden først at vente på det offentlige i 30 dage. Forslaget, som Venstre foreslår indført over en kortere årrække, er at finde i partiets sundhedsudspil, der på fem områder vil øge patienternes adgang til privathospitaler.  

Danske Patienter bakker fuldt op om fire af de fem forslag på området for Patientrettigheder, som Venstre har lanceret. Men Danske Patienter savner tilbud for flere patientgrupper - for eksempel mennesker med kroniske sygdomme.

Login