Partier vil have flere speciallæger: “Nødvendigt” at gentænke udskældt dimensioneringsplan

Kritikken af Sundhedsstyrelsens nu skrottede dimensioneringsplan var relevant, lyder det fra flere partier på Christiansborg. Regionernes formand er fortsat bekymret for, at en øget dimensionering vil ramme geografisk skævt og gøre det endnu sværere at tiltrække læger til yderområderne.

Flere partier tager positivt imod Sundhedsstyrelsens beslutning om at trække sit udskældte udspil til en ny dimensioneringsplan for 2022-2025 tilbage. 

“Det er fornuftigt at tage et kig på det igen, for det er nogle relevante problemstillinger, som de faglige organisationer har rejst, i forhold til om vi får uddannet tilstrækkeligt mange speciallæger,” siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

“Særligt synes jeg, at man kan være bekymret for antallet af speciallæger i almen medicin og inden for psykiatrien,” tilføjer han.

Samme melding kommer fra Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

“Vi har brug for så mange speciallæger som muligt, og derfor undrede det os, at man ikke fyldte op med alle de kandidater, der står til rådighed,” siger han. 

Regioner frygter geografiske konsekvenser
Udspillet, som Sundhedsstyrelsen onsdag valgte at lægge i graven på et møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, har fået hård kritik fra flere læge- og patientforeninger, fordi det kun lagde op til at dimensionere med 1.041 ud af 1.250 mulige hoveduddannelsesstillinger årligt. 

Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, mener også, at den bekymring, som flere lægefaglige organisationer har rejst, var værd at lytte til. 

“Derfor var det også nødvendigt at genoverveje planen, og jeg vil nøje følge det videre arbejde. Der er mange hensyn, der skal balanceres,” skriver han i en besked til Altinget.

Beslutningen vækker imidlertid bekymring hos Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V). 

“Vi er bekymrede for bare at øge dimensioneringen, så længe 10 procent af uddannelsesstillingerne er ubesat. Det kan få store konsekvenser for lægedækningen uden for de store byer, fordi flere stillinger så risikerer at blive besat i de store byer på bekostning af ‘vandkanten’,” skriver hun i en besked til Altinget, hvori hun fortsætter:

“Derfor ville det være fint at starte perioden med en uændret dimensionering. Bliver der så fyldt bedre op, kan man løbende vurdere behovet for en øget dimensionering.”

S vil ikke blande sig
Sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) ønsker ikke at blande sig i dimensioneringsplanens detaljer, men han understreger, at regeringspartiet er dybt optaget af at bekæmpe lægemanglen i hele landet. 

“Vi har en meget stor opgave i at sikre lægedækning i hele landet. Derfor oprettede regeringen som noget af det første, efter den trådte til, 100 nye lægestillinger rundtomkring i hele landet. Men vi er ikke i mål, og vi skal have løst problemet i en forhåbentlig bred sundhedsaftale,” siger han.

Hvad tænker du så om regionernes bekymring for, at en øget dimensionering vil ramme de dele af landet, som allerede oplever rekrutteringsudfordringer?

“De konkrete forslag vil jeg ikke forholde mig til lige nu. Jeg vil forholde mig til den overordnede problemstilling, som er at vi har en alvorlig udfordring med lægemangel flere steder i landet.”

Her spiller dimensionering vel netop en rolle, så hvad tænker du om den del?

“Jeg tænker, at udfordringerne skal løses med en kommende sundhedsaftale.”

Venstre deler geografisk bekymring
Venstre forstår godt den bekymring, som Danske Regioner udtrykker.

“Derfor synes jeg også, at slåskampen - i mangel på et bedre udtryk - skal tages i to tempi,” siger Martin Geertsen og fortsætter:

“Den ene del handler om, om vi uddanner nok speciallæger, og den anden del handler om, hvordan vi får fordelt dem til hele landet. For jeg er enig i, at det er et problem, hvis det kun er de store universitetsbyer, som får gavn af en øget dimensionering.”

Han forstår derimod ikke, at Socialdemokratiet ikke ønsker at forholde sig til sagen. 

“Statsministeren har sagt, at hun ser nogle svagheder i sundhedsvæsenet, og når hun siger sådan, må vi jo gå ud fra, at der ligger nogle meninger bag. Derfor er det noget defensivt bare at skubbe det her til side,” siger han.

Ifølge Konservatives sundhedsordfører bør det ikke umiddelbart være problematisk at forebygge en geografisk ubalance. 

“Vi har kun fem regioner. Så kan man vel indbyrdes lave en aftale om, at sluserne ikke åbnes fuldstændig op på de største hospitaler, ligesom man har gjort det med overlægerne. Uddannelsesstillingerne skal naturligvis udbydes jævnt,” siger Per Larsen.

Forrige artikel Flere ældre og flere diagnoser: Derfor regnes dansk velfærd for en god investering Flere ældre og flere diagnoser: Derfor regnes dansk velfærd for en god investering Næste artikel Velfærdsoverblikket: Kinesiske kokke og børns trivsel Velfærdsoverblikket: Kinesiske kokke og børns trivsel
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.