Overlæge til anmelder: Hvor er din fornemmelse for det praktiske arbejde?
DEBAT: Jeg er en gammel overlæge, ja, men jeg skriver også, at der ikke er ret mange yngre, der kritiserer sygehusvæsnets ledelse, fordi de frygter at falde i unåde i det enstrengede hospitalsvæsen, skriver Jes Olesen til anmelderen af sin bog.
Af Jes Olesen
Overlæge og professor ved neurologisk klinik, Rigshospitalet Glostrup
Min bog "Det syge væsen – hvordan det kan helbredes" om det Danske sygehusvæsen, udgivet på Saxo forlag, har generelt fået meget positive kommentarer. Men anmeldelsen i Altinget af Torben Mogensen var negativ.
Hans overskrift: Gammel vin på gammel flaske spiller ud med aldersdiskriminering.
Jeg er en gammel overlæge, ja, men jeg skriver jo også, hvorfor der ikke er ret mange yngre, der kritiserer ledelsen af sygehusvæsnet. De er bange for at falde i unåde i det enstrengede Danske hospitalsvæsen.
Ingen tør at kritisere
I øvrigt bringer Mogensen ikke rigtig nogen argumenter imod mine synspunkter, bortset fra, at han er uenig.
Han postulerer, at dette er en debatbog med den sædvanlige kritik af sundhedsvæsnet, men det er forkert.
Der er ikke publiceret en bog med en tilsvarende utvetydig og detaljeret kritik, og ingen har mig bekendt tidligere foreslået at nedlægge delt ledelse, hvor en sygeplejerske er ligeberettiget leder af sygehusafdelingerne.
Det er der ingen, der tør, for gør man sygeplejerskerne sure, så kan man ikke drive en afdeling.
Mogensens argument for delt ledelse er, at den har medført ligeværdighed. Det er korrekt, og det er netop det, der er forkert. Den med den højeste ekspertise skal lede. Sådan er det alle andre steder.
Kan Mogensen nævne blot et eneste andet sted, hvor man har delt ledelse? Nej, vel. Det må der da være en grund til.
Der er behov for reformer
Der er heller ikke andre, der konkret har foreslået nedlæggelse af mange funktioner uden direkte relation til patienternes behandling eller omfattende benchmarking. Ej heller oprettelse af et forskningsråd for klinisk forskning.
At der er 50 procent flere læger i systemet, uden at man har fået noget væsentligt ud af det, bemærkes heller ikke.
Det er selvfølgelig ubehageligt for en administrativt ansat leder som Mogensen, at det er de lægevidenskabelige fremskridt, der har holdt systemet oppe på trods af alle de uheldige ledelsesmæssige dispositioner, så det kommenteres heller ikke.
Mogensen kommer ikke med alternative forslag til, hvordan det dysfunktionelle system kan rettes op. Han mener tilsyneladende, at der slet ikke er behov for reformer.
Men det er der, for en læge kan lave meget mindre i dag end tidligere på grund af tunge arbejdsgange og it-systemer. Det er blandt andet derfor, at der er lægemangel.
Systemet ledes af djøf'ere
Hvis man reformerer systemet, så er lægemanglen væk.
Vi har mindst lige så mange læger per million indbyggere som de lande, vi sammenligner os med, og de fleste af dem har ikke lægemangel.
Måske var det en idé, hvis Altinget fik en praktisk arbejdende overlæge til også at anmelde bogen og ikke en djøficeret apparatjik, som mig bekendt ikke har set en patient i umindelige tider.
Her er vi jo nemlig ved problemets kerne. Systemet ledes af politikere, djøf'ere eller af læger, der ikke længere har fornemmelse for det praktiske arbejde.
Fra de kolleger, som stadig ser patienter, har jeg kun modtaget ros og samtykke. Men de vil ikke stå frem eller citeres. Det tør de ikke.
Sygeplejeråd og forsker: Vi kan ikke flytte hospitalslogik ud i borgernes hjem
Dansk Folkeparti: Vi skal have en psykiatriplan, der virker mere end fire år
