11 organisationer i opråb: Valgkampen må ikke spænde ben for psykiatriplanen

Man behøver ikke at være ekspert i spin for at forstå risikoen for, at tiårsplanen for psykiatrien bliver ofret til fordel for kortsigtede, valgstrategiske gevinster, skriver aktører på psykiatriområdet.

Af 11 organisationer
Se afsenderne i faktaboksen

Aldrig før har vi været så tæt på at nå målet om en ambitiøs psykiatriplan, der vil hjælpe mennesker med psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere til et bedre liv med mere tryghed og mindre sygdom. Men jo tættere på valget, vi kommer, jo større er risikoen for, at en ambitiøs og langsigtet plan falder på jorden.

Ordførerne på psykiatriområdet er indkaldt til forhandlinger om tiårsplanen 24. august, og vi vil følge forhandlingerne tæt. Vi håber, at de politiske partier vil udvise den nødvendige ansvarlighed og alle sammen medvirke til, at der bliver landet en ambitiøs plan inden valget.

Vi opfordrer derfor til, at partierne nu udnytter muligheden for at få en aftale om en ambitiøs handlingsplan. Der er en enorm folkelig opbakning til, at forholdene på psykiatriområdet skal være bedre, og samtlige politiske partier har udtalt sig positivt om tiårsplanen.

Flere ordførere har allerede sagt, at de ikke tror på en plan inden valget. Og det kræver ikke en doktorgrad i valgspin at forestille sig risikoen for, at den langsigtede plan bliver nedprioriteret til fordel for kortsigtede, valgstrategiske gevinster. Vi vil derfor inderligt opfordre politikerne til at huske på, hvad det har krævet at komme hertil, og hvor meget der er på spil.

Skrøbeligt momentum

Det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, enigheden mellem os patient-, pårørende- og fagorganisationer og ikke mindst det enestående politiske og folkelige fokus står lige nu så rigtigt på stjernehimlen, at alt peger i retning af en historisk aftale.

Det kan næsten føles så rigtigt og oplagt, at man glemmer, hvor skrøbeligt det i virkeligheden er. I sidder som politikere med nøglen til at sikre, at vi kommer det sidste stykke i mål.

For hvad sker der, hvis planen ikke er underskrevet inden valget? Den oplagte risiko er, at ingen politikere længere er forpligtet af tidligere løfter, og at hele den opmærksomhed, der er bygget op over de seneste måneder, pludselig forsvinder.

Og hvor lang holdbarhed vil det solide faglige oplæg fra styrelserne have, hvis der går måneder eller måske år, før en ny regering igen når til psykiatrien? Det vil være helt uacceptabelt.

Læg den overordnede plan

Men kan det overhovedet lade sig gøre at lande en så stor aftale om noget så vigtigt på denne side af et folketingsvalg, som ser ud til at kunne være lige om hjørnet? Ja, det kan det godt.

Planen skal række ti år ud i fremtiden, men dermed er det ikke sagt, at den skal beskrive alle indsatser og hver en udgift herfra til 2032. Det afgørende er tværtimod, at politikerne på tværs af fløje og partier forpligter sig på målene, den overordnede økonomiske ramme og på, hvilke indsatser vi skal i gang med først. De konkrete indsatser, og hvad der skal ske hvornår, vil vi så vende tilbage til løbende de kommende år.

Med den tilgang – som jo ligner den, politikerne bruger på klimaområdet – burde der kunne laves en forholdsvis hurtig politisk aftale. Særligt med tanke på det meget grundige forarbejde.

Sådan en bred aftale vil skabe ro om psykiatrien de kommende år. Retningen vil være lagt, og man vil være fælles om målsætninger og ambitionsniveauet, uanset hvem der tegner flertallet i fremtidens regeringer.

Så kom nu, kære politikere. Det er nu, I har chancen – forspild den ikke. Læg de kortsigtede gevinster til side, og husk på de tusindvis af børn, unge og voksne, som er blevet svigtet i årtier, men som nu kan få et bedre liv med familie, fællesskab og arbejde.

{{toplink}}

Forrige artikel Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: Vil man hjælpe børnene, skal man hjælpe forældrene Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: Vil man hjælpe børnene, skal man hjælpe forældrene Næste artikel DEA: Velfærdsuddannelser risikerer at kannibalisere på hinanden DEA: Velfærdsuddannelser risikerer at kannibalisere på hinanden
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.