Økonomiforhandlinger skudt i gang

Danske Regioner og regeringen har taget hul på de årlige økonomiforhandlinger. Ingen af parterne har dog lyst til at sætte cirkatal på væksten i regionernes budget til næste år.

Hvor meget skal regionernes sundhedsbudget på omkring 105 milliarder kroner stige i 2017? Det spørgsmål tog finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Danske Regioners formand Bent Hansen (S) i går officielt hul på at diskutere til forhandlingerne om næste års regionale økonomi.

Sidste år bevilligede regeringen 2,4 milliarder ekstra til hele sundhedsområdet i 2016, hvilket er et af de største løft i bevillinger til området siden højkonjunkturen i nullerne. Efter mødet kunne Bent Hansen dog ikke løfte sløret for, om han tror, at man i sundhedsvæsnet i 2017 skal belave sig på en mindre stigning end året før.

”Vi er slet ikke gået så langt ned i detaljerne endnu. Vi har talt om, hvilke emner vi nu skal forhandle videre om. Vi har slet ikke drøftet tal,” sagde Bent Hansen.

Login