Økonom: Regeringen lægger op til fortsat smalhals

Regeringens 2025-plan markerer ikke noget markant økonomisk skifte i prioriteringen af sundhedsvæsenet. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet efter at have læst regeringens 2025-plan på sundhedsområdet.

”Med de oplysninger, der er lagt frem, så er der ikke noget, der tyder på, at sundhedsområdet årligt vil få flere penge, end man har set de seneste år,” siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at væksten i sundhedsvæsenet løjede kraftigt af under og i kølvandet på den økonomiske krise.  

Lars Løkke Rasmussen fremhævede ganske vist sundhedsområdet som det første, da han mandag aften live på Facebook forklarede, hvad regeringen vil prioritere i årene frem. 2025-planen vil ifølge regeringen frigøre 21,5 milliarder. Her sagde statsministeren blandt andet:

”De ekstra milliarder skal vi bruge, hvor det for alvor gør en forskel. Før det første: ekstra milliarder til bedre sundhed, bedre ældrepleje – bedre kernevelfærd,” forklarede statsministeren og nævnte også en række andre satsningsområder som uddannelse, politi og forsvar.  

Velfærdspulje med stigende indhold
Men hvor mange milliarder vil regeringen så bruge på sundhedsvæsenet frem til og med 2025? Det spørgsmål har regeringen ikke konkret besvaret i 2025-planen.

Men man kan læse, at sundhedsområdet kan få andel fra planens ene af i alt tre puljer – den såkaldte Velfærdspulje. I Velfærdspuljen er afsat 50 millioner i 2017, 600 millioner i 2017. Fra 2019 og frem vil puljen dog være på årligt én milliard frem til og med 2025.

Pengene i Velfærdspuljen skal ud over sundhed bruges til ældre- og børneområdet. I regeringens 244 sider lange publikation om 2025-planen, kan man dog læse, at pengene fra velfærdspuljen ”især” skal bruges på sundhedsområdet, hvilket dog hverken finansministeren eller statsministerens under tirsdagens fremlæggelser understregede.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er der dog ikke meget, som tyder på, at sundhedsvæsenet er på vej ind i ny periode med en større vækst i bevillingerne end de seneste års årlige vækst på én procent i gennemsnit.

”Selv om sundhedsvæsenet nu fik tildelt hele velfærdspuljen, så vil det for sundhedsområdet udgøre en vækstrate på under én procent. Inden lavkonjunkturen lå vækstraterne på omkring 2,5 til 3 procent i en årrække. Men siden krisen har man set en vækst på omkring én procent i gennemsnit,” siger Kjeld Møller Pedersen. En procents vækst er dermed i nyere tid økonomisk smalhals for sundhedsvæsenet, selv om andre offentlige udgiftsområder har oplevet langt mindre vækst eller minusvækst.

Han noterer sig samtidig, at regeringen sparer en del penge på at vente med lade puljerne vokse til én milliard årligt til 2019.

Uklar fordeling fra central pulje
Han mener dog, at det er uklart, om Velfærdspuljen er ekstra penge til sundhedsvæsenet, eller om væksten i sundhedsvæsenet kun skal hentes i Velfærdspuljen, der skal deles med mindst to andre velfærdsområder. 

Dermed kan sundhedsvæsenet få flere penge, end man direkte kan læse ud af planen. Kjeld Møller Pedersen henviser dog omvendt til, at regeringen har annonceret en stor effektiviseringsindsats i det offentlige i de kommende år, hvilket kan betyde, at regionerne og kommunerne kommer til at betale en del af de stigende bevillinger.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville ved sin fremlæggelse af 2025-planen ikke kaste yderligere lys over, hvor mange penge sundhedsvæsenet vil blive tildelt i årene frem fra den såkaldte velfærdspulje.

”Det kan jeg ikke sige nøjagtigt, det bliver en forhandling med partierne,” sagde Claus Hjort Frederiksen. Han mener, at regeringens forslag til Kræftplan IV og den gældende finanslov for 2016 er et udtryk for, at regeringen vil prioritere sundhedsområdet fremadrettet.

Formanden Danske Regioner, Bent Hansen (S), er positiv over for regeringens 2025-plan. Især fordi regeringen skriver i planen, at de offentlige udgifter i perioden under et kan stige med 0,5 procent årligt.

Ifølge Bent Hansen er der især statslige områder, der langtfra behøver at stige med 0,5 procent. Det kan give plads til større vækst på sundhedsområdet, som man også har set tidligere, vurderer han.

”Der er en række sektorer. Blandt andet det statslige bureaukrati, som, jeg går ud fra, ikke skal have en realvækst på 0,5 procent. Samtidig har statsministeren kraftigt signaleret, at regeringen vil prioritere sundhedsområdet,” siger Bent Hansen, som derfor anser det for realistisk, at væksten i sundhedsvæsenet vil være på omkring en procent.

Omkring én procents årlig vækst i sundhedsbevillingerne – hvilket svarer til en rund milliard ekstra årligt – er cirka, hvad Bent Hansen mener, er tilstrækkeligt til at sikre, at de løbende stigende udgifter bliver dækket. Væksten vil dog dermed stadig være markant lavere end før krisen, hvor den gennemsnitlige vækst de foregående 20 år var 2,5 procent ifølge en opgørelse udarbejdet under Thorning-regeringen.

LÆS: Regeringen varsler lavvækst

Forhandlingerne om pengene til sundhed via Velfærdspuljen ventes at slutte i november.

ole@altinget.dk