Nye tal: Færre dør af kræft

SUNDHED: Antallet af danskere, som dør af en kræftsygdom, er rekordlavt. Det viser nye tal fra Dødsårsagsregisteret. Samtidig får stadig flere danskere konstateret kræft.

12 procent færre dødsfald som følge af kræft på 10 år.

Det viser nye tal fra Dødsårsagsregistret.

I 2015 døde 241 ud af 100.000 danskere af kræft mod 274 i 2005, og det er et rekordlavt antal.

Samtidig med at færre dør af kræft, er der sket en stigning på ti procent i konstaterede kræfttilfælde. I 2015 opdagede sygehusene og lægerne kræft hos 626 ud af 100.000 danskere. I 2005 var det tal 568.

Danske Regioners formand, Bent Hansen, mener, at tallene viser, at det danske sundhedsvæsen gør det bedre og bedre på kræftområdet.

”Personalet på de onkologiske afdelinger gør en forbilledlig indsats, og i regionerne og i Folketinget har vi satset benhårdt på at forbedre kræftindsatsen gennem nyt udstyr, politiske kræftplaner og skræddersyede kræftpakkeforløb,” siger Bent Hansen.

Ifølge et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse har netop kræftpakkerne vist sig at gøre en forskel.

Forskningen har kortlagt ventetiden fra patientens første besøg hos sin læge til den endelig diagnose. Her har kræftpakkerne ifølge forskerne forkortet ventetiden, hvilket har betydet hurtigere afklaring og større tilfredshed blandt patienterne.

”Hurtig afklaring er alfa og omega, specielt når vi taler om en potentielt dødelig sygdom. Kort ventetid forbedrer sandsynligheden for at sætte ind i tide, og det giver en ro, som patienter og pårørende har krav på. Og når vi kan behandle med nye strålekanoner og skræddersyet medicin, skaber vi de afgørende fremskridt for patienterne,” siger Bent Hansen.

Graf fra Danske Regioner.

Forrige artikel K og LA vil ikke af med produktivitetskrav K og LA vil ikke af med produktivitetskrav Næste artikel Tilskud til psykolog er en god forretning for staten Tilskud til psykolog er en god forretning for staten
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.