Novo Nordisk Fondens direktør: Politikere skal standse udsultningen af dansk forskning

Den aktuelle situation for dansk forskning er ikke holdbar, lyder det nu fra en af de tungeste private spillere i hele sektoren. Udmeldingen kommer netop som Folketingets politikere sætter sig til forhandlingsbordet ved dette års forhandlinger om forskningsreserven.

Manden bag budskabet er Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo Nordisk Fonden, der ejer Novo Nordisk og Novozymes, og som uddeler milliarder til forskning hvert år.

Budskabet er klart, når han helt i begyndelsen af interviewet med Altinget retorisk spørger, hvorfor Danmark lader sig sakke agterud i forskningsinvesteringer i forhold til andre lande:

"Svenskerne har en målsætning på 1,5% af BNP investeret i offentlig forskning. Israel, USA og andre har endnu højere mål. Hvorfor vi lægger os på det oprindelige mål i Barcelona-aftalen på én procent og ikke er mere ambitiøse, som vores nabolande er?," spørger han.

Det kommer som bare en af en perlerække af kritikpunkter, som i efterhånden flere år har levet i den danske forskningspolitiske debat, men alligevel får ekstra tyngde, når det kommer fra den tidligere forskningsdirektør i Novo Nordisk, der nu står i spidsen for den suverænt største forskningsfinansierende fond i Danmark.

Advarer mod udflytning af dyrlægestudie

Mads Krogsgaard Thomsen har en bred analyse af problemerne i forskningssektoren i Danmark, som både handler om finansieringsmodeller og hvad statens opgave egentlig er. I den mere håndgribelige ende har han to konkrete opfordringer til de politikere, der skal forhandle forskningsreserve i de kommende uger.

For det første vil han gerne have, at politikerne i de aktuelle forhandlinger husker at skære den rette balance mellem strategiske satsninger med øremærkede midler og fri forskning. For mange og for store strategiske satsninger uden tilsvarende finansiering af fri forskning kan være problematisk, synes han:

"Staten skal satse strategisk på grøn omstilling, digitalisering, men også sørge for ikke at udsulte den rene grundforskning og basisbevillingerne. Det er meget let at sige, at vi har øget forskningsindsatsen, men hvis det hele er strategisk målrettet, så er der en del miljøer, der ender med at blive udsultet. Det er vigtigt med en balance," siger han.

Og dernæst sender han en advarsel direkte ind i det pågående projekt med at flytte uddannelser ud, for at skabe bedre uddannelsesbalance. Her mener han, at man skal være meget varsom med at flytte rundt på uddannelser, der kræver infrastruktur, laboratorier og en kritisk masse af forskning. Eksempelvis dyrlægeuddannelsen, som Mads Krogsgaard Thomsen selv er uddannet fra i sin tid:

"Jeg er fuldstændig for, at man uddanner sygeplejersker, pædagoger og skolelærere rundt om i landet, for det er der behov for," siger han og fortsætter:

"Men begynder du at udtynde uddannelser, der kræver en kritisk masse med store grupper af forskere, så fordyrer du tingene. Du skal genopbygge to forskellige steder med apparater og infrastruktur, og det koster mange penge," siger han.

Mads Krogsgaard: Ret op på basismidlerne

Overordnet set mener Mads Krogsgaard Thomsen dog, at Danmark har et solidt fundament at bygge på. På to internationalt anerkendte ranglister har Danmark tre universiteter i top 200.

Men grundlaget for universiteterne - forskningen - bliver der ikke taget tilstrækkeligt højde for i finansieringen, mener han. Og god undervisning og gode uddannelser kræver, at universiteterne har egne muskler til at sætte forskning i gang. Det er et offentligt anliggende, at sørge for, at de muskler er der, siger Mads Krogsgaard Thomsen:

"Der skal rettes op på basisbevillingerne til universiteterne, de har stået stille de sidste fem år cirka. Lige nu skæres der ikke mere i dem, men de vokser heller ikke. Det opfatter jeg også som et problem. Det betyder, at forskerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på overhovedet at få et forskningsmæssigt råderum," siger han og fortsætter:

"Fra fondens side går vi ind og topper op og stimulerer det. Det er det offentliges ansvar at de forskningsbaserede uddannelser er på et fornuftigt niveau - så skal vi nok gå ind og stimulere eliten. På den måde kan vi leve med, at vi ikke har råd til eliteuniversiteter i Danmark. Vi kan i stedet skabe elitemiljøer på vores masseuniversiteter. Dermed får vi det bedste af begge verdener," forklarer han.

Advarer mod kunstigt at puste indsatsen op

Meget af Mads Krogsgaard Thomsens kritik retter sig mod den måde, det offentlige i Danmark finansierer forskning. Flere regeringer har holdt fast i en målsætning om at investere én procent af BNP, hverken mere eller mindre.

Men Mads Krogsgaard Thomsen mener, at den måde, finansministeriet opgør, om målsætningen er opfyldt, er misvisende. Der lægger han i tråd med hvad formanden for lægeforeningen har udtalt om den danske forskningsindsats.

"Jeg synes, det skal gøres op på en mere ægte og stringent måde, så man ikke kunstigt puster den danske forskningsindsats op. Den er måske tættere på 0,8% af BNP, hvis man regner de omtalte ting fra," siger han.

Han kritiserer også, at husleje i nogen grad tælles med:

"Det er et problem, at vi ikke lever op til etprocentsmålet, fordi der indregnes mursten og for KU en uhyrlig husleje, fordi der, blandt flere andre er sagen med Niels Bohr-bygningen og Bygningsstyrelsen," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

I den brede kritik af étprocentsmålet ligger der også en opfordring til, at politikere får standset modregningen af EU-midler i det danske forskningsbudget.

Den modregning betyder, at hvis danske forskere et år er dygtige til at trække EU-midler hjem til deres forskning, bliver midlerne indregnet i forskningsbudgettet som aldrig overstiger én procent af BNP - og dermed fortrænger EU-midlerne andre forskningsmidler.

"Der burde man som sandhedssøgende Folketing kunne blive enige om, at vi skal lave én procent, som er en ægte procent. Der er vi mindre ambitiøse end nogle af vores nabolande," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

chris@altinget.dk