Medicoindustrien: Strukturkommissionen har glemt os. Det er en ordentlig lussing til patienterne

Innovation er vejen til øget effektivisering og bedre behandling i sundhedsvæsnet. Derfor er det både absurd og paradoksalt, at Sundhedsstrukturkommission ikke har fundet plads til medicobranchen i sin følgegruppe, skriver Peter Huntley.

Den danske medicobranche spiller en nøglerolle i at fremtidssikre sundhedsvæsenet gennem udviklingen af innovativt medicinsk udstyr og moderne sundhedsløsninger til sundhedsvæsenet. Alligevel var industrien ikke blandt medlemmerne, da Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat tidligere på året.

Det var i sig selv en skuffelse, for uden blik for de innovative løsninger bliver det svært at skabe en struktur for sundhedsvæsenet, der lever op til kommissionens formål, hvor nogle af de centrale mål blandt andet går på, at ”trækket på medarbejderressourcer på de enkelte opgaver bliver mindre, blandt andet ved at potentialer i ny teknologi indfries”, og at man sikrer et ”nært sundhedsvæsen (…), blandt andet ved udbredelse af teknologiske løsninger for nye behandlingsformer”, som det er formuleret i kommissoriet for kommissionen.

Heldigvis har Sundhedsstrukturkommissionen netop lanceret en plan for inddragelse af aktører i og omkring sundhedsvæsenet, der skal sikre, at relevante interessenter tages med på råd i forhold til udformningen af strukturerne for fremtidens sundhedsvæsen. Et både velmenende og proaktivt initiativ, hvor nedsættelsen af en følgegruppe til kommissionen står helt centralt i forhold til at sikre åbenhed.

{{toplink}}

Innovation giver bedre behandling

Her har en lang række sundhedsaktører fået plads, men særligt én aktør glimrer ved sit fravær, nemlig Medicoindustrien, hvilket virker både absurd og paradoksalt, når sundhedsvæsenet netop hungrer efter arbejdskraftbesparende teknologier og andet moderne medicinsk udstyr, der kan fremtidssikre behandlingstilbuddene til såvel borgere som patienter.

Det burde stå klart for de fleste, at innovation er vejen til øget effektivisering og bedre behandling. Hvis ikke man ved det, kan man med fordel tage et kig ud i virkeligheden, hvor der på daglig basis foregår et tæt samarbejde mellem klinikere, indkøbere og leverandører om, hvordan nye teknologier og processer kan indpasses i det danske sundhedsvæsen.

Eksempelvis anbefalede Behandlingsrådet for få måneder siden anvendelsen af censorbaserede glukosemålere, der direkte gennem huden – og uden at patienten skal stikke sig – kan monitorere blodsukkerniveauet.

Et teknologisk gennembrud, som bidrager til bedre sundhedsøkonomi og samtidig en sikrere patientbehandling for mange tusindvis af diabetikere, hvis altså anbefalingen implementeres.

Og dette er blot ét ud af mange eksempler på teknologier, der skal indtænkes aktivt i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen, som i større grad bør omfavne de teknologiske landvindinger, som kan aflaste systemet.

Andre eksempler kunne være innovativ TMS-teknologi, hjemmedialyse, håndholdte ultralydsscannere og telemedicinske løsninger, bare for at nævne nogle stykker.

Sundhedsvæsenets effektivisering er således bundet voldsomt op på de teknologier, som ibrugtages i samspil med leverandørerne af medicinsk udstyr.

Uden en fortsat udvikling af teknologier indenfor medicinsk udstyr er det vanskeligt at forestille sig, at sundhedsvæsenet kan flytte sig meget og stå mål med de udfordringer, som presser systemet, herunder blandt andet flere ældre og en stigning i antallet af kronikere og multisyge.

{{toplink}}

Dårlig start for kommissionen

Derfor må der også være tale om en svipser fra Sundhedsstrukturkommissionens side, når man fuldstændig forbigår den branche, der mest direkte kan bidrage til at indfri sundhedsvæsenets effektiviseringspotentiale.

Det er en rigtig dårlig start på regeringens projekt og en ordentlig lussing til de patienter, der ønsker den bedst mulige behandling.

Som brancheorganisation repræsenterer Medicoindustrien den samlede danske medicobranche og dermed alle de leverandører af teknologier og processer, som sundhedsvæsenet er afhængig af i det daglige.

Samtidig arbejder Medicoindustrien løbende for at fremme den offentlig-private dialog med henblik på at skabe de bedste rammevilkår for det offentlig-private samspil, der skal muliggøre en reel optimering af sundhedsvæsenet gennem udvikling af nye løsninger og skalering af ny teknologi.

Det er tilsyneladende helt uinteressant for Sundhedsstrukturkommissionen, som ikke finder plads til branchen i den følgegruppe, som skal følge kommissionens arbejde. Undskyld, men hvad foregår der?

{{toplink}}

Forrige artikel Sundhedspersonale: Behandling til dobbelt-diagnosticerede har stor effekt, men nu reduceres pladserne Sundhedspersonale: Behandling til dobbelt-diagnosticerede har stor effekt, men nu reduceres pladserne Næste artikel FOA og LVS: Patienter må ofte genindlægges, fordi sundheds- og plejeområdet ikke samtænkes FOA og LVS: Patienter må ofte genindlægges, fordi sundheds- og plejeområdet ikke samtænkes
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.