Medicinalvirksomhed: Ernæring skal være en integreret del af patientbehandlingen på sygehuse

Vidste du, at op mod 30 procent af patienterne på de danske sygehuse sulter? Kigger vi på landets plejekrævende ældre, er tallet 60 procent. Har jeg skruet lidt op for retorikken ved at bruge ordet ”sulter”? Jo, måske, men jeg har brug for at få din opmærksomhed. For jeg har svært ved at forstå, at vi kan acceptere, at mennesker i velfærdssamfundets varetægt bliver underernærede.

Sygdomsrelateret underernæring koster samfundet milliarder hvert år og det er patienterne og sundhedsvæsenet, der betaler prisen.  

En norsk undersøgelse fra 2022 viser, at underernæring årligt koster det norske samfund 31,7 milliarder kroner – det svarer til lidt næsten 20 milliarder danske kroner. En tilsvarende undersøgelse er ikke lavet i Danmark, men ifølge overlæge på Århus Universitetshospital og formand for DSKE, Christian Lodberg Hvas, er der ingen grund til at tro, at billedet ser meget anderledes ud på danske breddegrader.

Og i en tid hvor riget fattes penge, går det over min forstand, at der øjensynligt er så lidt fokus på – både fra politisk side og fra sundhedssektoren – at sikre et helt grundlæggende behov som ernæring, når vi behandler syge mennesker i risiko for underernæring.

{{toplink}}

Ikke ny viden
Forskning viser, at sygdomsrelateret underernæring har mange og vidtrækkende konsekvenser: udskydelse af behandling, komplikationer i forbindelse med operationer, dårligere immunforsvar, flere følgesygdomme, nedsat effekt af behandlingen, et fald i funktionsevnen, flere hospitalsindlæggelser, højere dødelighed – kort sagt dårligere livskvalitet for det enkelte menneske og større omkostninger for sundhedsvæsenet.

At underernæring koster patienter og sundhedsvæsenet dyrt, er ikke ny viden. Alligevel viser tal, at 30 procent af patienter på de danske sygehuse er i det, man kalder ernæringsrisiko – det vil sige at de ikke får tilstrækkeligt ernæring. Mellem 20-50 procent af de 50.000 danskere, der lever med svær eller meget svær KOL i dag, er sandsynligvis underernærede.

Ud af de 267.000 danske kræftpatienter er mellem 35-85 procent underernærede, afhængig af hvilken type kræft de har. Og retter vi blikket mod de ældre borgere, der bor på plejehjem eller er tilknyttet hjemmeplejen, lyder antallet på op mod 60 procent.

Skal være et lægefagligt ansvar
Et historisk presset sundhedsvæsen, for få varme hænder og manglende sammenhæng på tværs af primær- og sekundærsektor er alle medvirkende faktorer til, at det ser sådan ud. Men først og fremmest er min erfaring dog, at problemet opstår, fordi ansvaret for ernæring ikke er placeret ét sted.

Det hedder sig ganske vist, at ernæring er et tværfagligt ansvar, men i mange tilfælde dumper det ned mellem stolene. Og hvad gør et par kilo fra eller til – patienten skal alligevel videre i systemet i morgen, og så er det andres ansvar.

Men det gør en stor forskel, når man er syg – allerede ved få kilos vægttab bør alarmklokkerne ringe og der bør laves en ernæringsvurdering. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring fra 2022 er ernæring et lægefagligt ansvar på linje med anden medicinsk behandling, og jeg er helt enig – det overordnede ansvar for ernæring bør ligge hos den behandlingsansvarlige læge.

Jeg siger ikke, at alle sundhedsvæsenets udfordringer forsvinder som dug for solen, hvis vi bare har fokus på, at fru. Hansen får tre næringsrige måltider om dagen. Men vi ved, at velernærede mennesker med en sygdom har færre indlæggelsesdage, tager bedre imod behandling, kommer sig hurtigere og bliver mindre syge efterfølgende.

Ernæring nytter og tiden er kommet til at tage det alvorligt som en integreret del af patientbehandlingen og gøre ernæringsbehandling til et lægefagligt ansvar på linje med al anden behandling. Det er en win for patienterne, en win for sundhedsvæsenet og en win for vores samfund.

{{toplink}}

debat@altinget.dk