Center for bæredygtige hospitaler: Sundhedsvæsenets værdibårne profil klinger hult uden den grønne omstilling

Jeg fik en usædvanlig mail forleden. Fra en medicinstuderende på Københavns Universitet, som havde læst i medierne om vores arbejde for at reducere klima- og miljøaftryk fra sundhedsvæsenet.

Han havde som studerende erfaret, at sundhedsvæsenet hverken i drift eller udvikling tog hensyn til klima og miljø eller "til andre levende organismer end menneskeheden selv".

Det gjorde ham "led og ked – endda i et omfang så jeg stærkt overvejer at droppe ud af studiet", skrev han. Men vi havde givet ham håb.

Der er meget at hente i vaner

De seneste seks år har jeg arbejdet med den grønne omstilling af sundhedsvæsenet.

Omkring 80 procent af sundhedsvæsenets klimaaftryk i Danmark stammer fra alt det udstyr og medicin, vi forbruger i dagligdagen, når vi behandler patienterne.

Aftrykket kan delvist minimeres ved at optimere hos producenter og leverandører, men der ligger et enormt potentiale i at arbejde med adfærd, kultur og retningslinjer på hospitaler og i klinikker.

Måden, vi forbruger på, når vi udfører en bestemt behandling, og naturligvis også hvilke behandlinger, vi i det hele taget prioriterer at udføre, er afgørende for klimaaftrykket af vores forbrug.

Vi ved fra pilotforsøg – store og små, danske og internationale – at målrettede indsatser kan reducere markant, eller helt overflødiggøre, forbrug af bestemte produkter eller det samlede forbrug i bestemte behandlinger. Helt op til 40 procent.

Den grønne omstilling har altså brug for klinikerne og deres blik for, hvordan vi kan reducere forbruget uden at kompromittere hverken patientsikkerhed, arbejdsmiljø eller økonomi. Og jeg vil vove at påstå, det går begge veje; sundhedsvæsenets medarbejdere har også brug for den grønne omstilling.

Vi oplever stort engagement i projekter og efterspørgsel på handlemuligheder. Selvom mailen, jeg refererer til, var usædvanlig, var det langt fra den første henvendelse af sin slags.

{{toplink}}

Vi kan ikke vente længere

Når vi til daglig arbejder med den grønne omstilling af sundhedsvæsenet, hører vi imidlertid ofte fra ledere, at man på grund af personalemangel og travlhed ikke har tid til at tage den grønne dagsorden ind.

Man vil rigtig gerne, men man kan ikke. Det forstår jeg til fulde.

For der er mangel på personale. Der er ventelister og også mangel på penge.

Men i det der "vil", ligger der noget gemt, som sundhedsvæsenet har brug for: Motivation til at bidrage til en nødvendig, meningsfuld forandring.

Vores ledere og medarbejdere har mange gange været "udsat" for forandringer. Været nødt til at skulle lave om for at spare penge, fordi hospitaler eller afdelinger blev sammenlagt, fordi der kom en udredningsret, et EPJ og så videre.

Forandringer, hvor timingen, tilknytningen til personlige værdier, og det man troede ens arbejdsplads stod for, har været svære for den enkelte medarbejder at finde mening i – også selvom den var der.

Men at være en del af en forandring lige nu, hvor sundhedsvæsenet tager ansvar i forhold til den krise, som af WHO defineres som den største trussel mod sundhed – det giver mening for de fleste.

Netop den meningsfuldhed, der ligger i den grønne dagsorden, er guld værd, når det kommer til fastholdelse og rekruttering. Vi må ikke vente med at integrere det i både studier og arbejdspladser, til vi har løst de andre kriser.

Det er en del af løsningen.

Ønsket om bæredygtighed er gennemgående

Jeg har selv en baggrund som jordemoder. Min rejse henimod min nuværende stilling som leder af Center for Bæredygtige Hospitaler startede med en diskrepans mellem mine personlige værdier og min organisations manglende prioritering af bæredygtighedsområdet.

Jeg har talt med mange ansatte i sundhedsvæsenet om, hvad bæredygtighed betyder for dem.

Kendetegnende for stort set alle er, at det betyder noget. For mange betyder det endda meget.

Det er uanset, om det har været klinikere, ledere, servicemedarbejdere, direktører eller en fra kantinen, om det har været over en kop kaffe, til et møde, i et panel eller under de kvalitative interviews, som vi har foretaget.

Bæredygtighed er knyttet til de samme personlige værdier, som ofte ligger til grund for, at man gerne vil arbejde i sundhedsvæsenet: Man vil gerne gøre en positiv forskel for andre, og for samfundet som helhed.

Sundhed for fremtidens generationer

Et manglende fokus på bæredygtighed får sundhedsvæsenets værdibårne profil til at klinge hult.

Omvendt kan et skærpet fokus på bæredygtighed øge meningsfuldheden for de ansatte og gøre sundhedsvæsenet til en mere attraktiv arbejdsplads.

Ved at øge fokus på bæredygtighed på alle tre bundlinjer, viser sundhedsvæsenet omverdenen og dets egne ansatte, at vi er på vej væk fra kortsigtede effektiviseringsstrategier, som ikke anerkender tingenes forbundethed og gensidige afhængighed.

Det vil vise, at sundhedsvæsenet stræber mod at være bæredygtigt, hvor vi skaber sundhed på en måde, så vi ikke forringer fremtidige generationers mulighed for at leve et sundt liv. Hverken i Danmark eller globalt.

Det er attraktivt – og i øvrigt også effektivt og resilient.

Tilbage til den medicinstuderende.

Han var  studerende på tiende semester og stod foran sit speciale. Vi skrev sammen over nogle dage.

Da vi startede, overvejede han at droppe ud. Da vi slap, overvejede han at skrive sit speciale om netop dette område.

Det giver mig håb.

{{toplink}}

debat@altinget.dk