Målgruppetænkning vil give større sundhed
DEBAT: Sundhedsminister Nick Hækkerup har fra starten taget tyren ved hornene. Hans forslag om mere rådgivning til lavtuddannede er godt, men der er flere parametre, der skal tages med i overvejelserne. Det skriver kommunikationskonsulent Tor Juul.
Af Tor Juul
Kommunikationskonsulent hos Operate A/S
Den nye sundhedsminister, Nick Hækkerup, har fra start taget tyren ved hornene og er blandt andet kommet med den interessante udmelding, at regeringen vil bruge flere ressourcer på hjælp og vejledning til lavtuddannede. Eksemplet, han selv bruger, er håndtering af kroniske lidelser som diabetes og hjerte-karsygdomme.
I samme åndedrag understreger sundhedsministeren, at der er tale om en grundlæggende anderledes tilgang til sundhedsvæsenets møde med borgerne.
Så de ressourcestærke patienter kan forvente færre besøg af sundhedsplejersker efter fødsel, færre kontrolbesøg på hospitalet under kroniske lidelser og mere egenkontrol i hjemmet.
Set fra en kommunikationsfaglig synsvinkel er der et kæmpe potentiale i at gøre op med ensartetheden for ensartethedens skyld.
Jeg skal ikke kloge mig på de sundhedsfaglige vurderinger – her har både lægerne og sygeplejerskerne allerede nikket anerkendende til ministerens forslag – men vil bidrage med erfaringer i forhold til at arbejde systematisk med målgrupper.
For målgruppebegrebet, mener jeg, vil være afgørende, hvis den nye tankegang skal give de ønskede resultater.
Viden og holdninger er afgørende
Når man arbejder med strategisk kommunikation, er det alfa og omega at blive enig med sig selv om, hvem målgruppen er, for derefter at kortlægge og analysere deres vidensniveau og holdninger.
Det har nemlig afgørende betydning for, hvordan kommunikationen skal tilrettelægges, hvis den skal have den ønskede effekt.
Inden for sundhedsområdet handler det ofte om at påvirke adfærd, så patienten følger en ordineret behandling, genoptræner efter et tilrettelagt program eller ændrer livsstil for at forebygge sygdom.
Her rammer Nick Hækkerup en banal, men overset pointe. Nemlig at patienter er lige så forskellige mennesker som alle andre.
Og derfor giver det selvfølgelig mening at overveje, hvordan information og kommunikation fra sundhedsvæsenet bedst kan imødekomme patienternes meget forskellige udgangspunkter og behov.
Når man kommunikerer, har især modtagerens viden og holdninger stor betydning. Hvor meget ved målgruppen allerede om sygdommen, behandlingen og sundhedsvæsenet i bred forstand?
Det har også enorm betydning, om modtageren er positivt indstillet, negativt stemt eller måske ligeglad.
Derfor er det ikke dumt at kigge på, hvilken uddannelsesbaggrund den enkelte patient har. Men andre parametre – som for eksempel køn og alder – vil være ligeså oplagte at kigge på.
Vejen til succes
Det siger sig selv, at en ung kvinde på 25 år og en ældre herre på 75 år skal mødes på forskellige måder, når de skal lære at håndtere deres diabetes diagnose.
Men der, hvor der virkelig vil være nyt land at indtage, vil være, hvis man begynder at arbejde systematisk med, hvilken kommunikation og hvilket forløb hver enkelt
målgruppe skal mødes med.
Hvis den tilgang skal blive en succes i det danske sundhedsvæsen, er der især tre ting, som sundhedsministeren og alle andre inden for området skal være opmærksomme på:
- Arbejd systematisk med at kortlægge de forskellige (patient)målgruppers viden og holdninger
- Læg en overordnet strategi for mødet med hver målgruppe, før de enkelte aktiviteter planlægges
- Husk, at den løbende dialog mellem fagpersonen og modtageren (patienten) er en afgørende kommunikationskanal i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse
Fremtidens sundhedsvæsen kan kun sikres gennem professionerne
Samarbejde gavner patienterne
