Løkke: Forskningen skal satse på forebyggelse

NYHED: Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have styrket forskningen på blandt andet forebyggelsesområdet, og var generelt tilfreds med forskningen i sundhed. Ikke alle havde den opfattelse.

Det slog sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast onsdag på en konference om sundhedsvidenskabelig forskning i København.

Flere sygdomme kan forebygges
"De mest optimistiske prognoser fra WHO viser, at 70 pct. af alle indlæggelser i 2020 vil udsprænge af sygdomme, som i princippet kunne forebygges, hvis vi levede sundere. Derfor er penge til forebyggelse godt givet ud, fordi den enkelte får en bedre livskvalitet, sundhedsvæsenet sparer udgifter, og virksomhederne bliver mere produktive på grund af lavere sygefravær," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Derudover pegede sundhedsministeren på to andre områder i sundhedsforskningen, som regeringen vil satse på. Forskning i sundhedstjeneste, der blandt andet handler om, hvordan man forbedrer logistikken på et sygehus eller forbedrer arbejdsgange, skal have øget fokus. Og ikke mindst patientnær forskning med blandt andet patientundervisning skal opprioriteres.

Login