Løhde i røg og data

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kommer rundt i mange hjørner af sundhedsvæsnets kringelkroge med de ti lovforslag, hun indtil videre står til at skulle fremsætter i det nye folketingsår. Ligesom sidste år står det allerede nu klart, at de fleste af lovforslagene også vil blive vedtaget med stemmer fra dele af rød blok.

Men det står også klart, at en del af de ti lovforslag fra sundhedsministeren, samt to sundhedsrelaterede fra socialministeren, kan få en besværlig vej igennem det parlamentariske tærskeværk.

Inden vi går til lovforslagene, kan man konstatere, at der også bliver et travlt område for politikerne uden for Folketingssalen. Omkring årsskiftet barsler regeringens to udvalg omkring det nære sundhedsvæsen og lægedækningsudvalget. Med finans- og satspuljeforhandlingerne skal finansministeren og sundhedsministeren blandt andet lande et forlig om regeringens store satsning, Kræft Plan IV. Det samme gælder forslaget om at skabe en ny type botilbud til farlige psykisk syge uden for de lukkede psykiatriske afdelinger. Det er også i satspuljeregi, at regeringen skal finde penge og opbakning til den fremlagte demenshandlingsplan.

Ingen cannabis og EU-regler om sundhedsdata
Inden vi springer til de enkelte lovforslag i lovprogrammet, så er det lidt overraskende, at man her ikke kan finde lovforslaget, der skal bane vej for et større forsøg med at benytte medicinsk cannabis. Ifølge Altingets oplysninger er der blandt partierne stadig flertal for at igangsætte et forsøg. Men blandt andet afgrænsningen af, hvilke patientgrupper der skal deltage, og finansieringen har været sværere at få plads end antaget. Et lovforslag kan dog sagtens blive fremsat i det kommende folketingsår, selvom det ikke står i lovprogrammet.

Man finder heller ikke implementeringen af EU’s forordning om beskyttelse af persondata. Forordningen kan få stor betydning på sundhedsområdet, da de øgede beskyttelseskrav potentielt kan stoppe eller bremse indsamlingen og delingen af data, som det foregår i sundhedsvæsenet i dag.

Røg i salen
I lovkataloget finder man derimod i lovforslaget: ”Ændring af lov om røgfri miljøer (Skærpelse af regler om rygning på uddannelsessteder med optag af børn og unge)”. Og hvis Folketingets lovbehandling var et skiområde, så er stramningen af rygeloven en af de sorte pister.

Lovforslaget skal indføre rygeforbud på erhvervsskoler, hvor der i dag ikke er forbud ligesom på eksempelvis gymnasier. Venstre var under Thorning-regeringen modstander af forslaget, men nu er tiltaget et af de vigtigste tobaks-forebyggelsestiltag i regeringens forslag til Kræftplan IV. Forbuddet skal være med til at sikre, at regeringen når sin Kræftplan IV-målsætning om, at ingen unge ryger i 2030.

Eksperter på området mener i forvejen, at regeringen har lanceret for få tiltag for at nå målsætningen. Problemet for regeringen er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har været meget afvisende over for tiltaget. Det gode spørgsmål er, om regeringen vil gennemføre lovforslaget med støtte fra Konservative og rød blok, hvilket mandatmæssigt er muligt. En anden mulighed er, at Dansk Folkeparti i forhandlingerne lader sig overtale ved at få nogle andre ønsker til Kræftplan IV opfyldt. Regeringen har i Kræftplan IV også et forslag om at indføre såkaldt røgfri skoletid, så der heller ikke må ryges i skoletiden uden for skolens område. Dette tiltag er ikke i lovskataloget og vil være endnu sværere at sluge for Dansk Folkeparti.

LÆS: DF og LA afviser nye rygeforbud

Problembarnet – sundhedsdata
Brugen af sundhedsdata i sundhedsvæsenet har både ligget på tidligere sundhedsminister Nick Hækkerups (S) og nu Sophie Løhdes bord. Politikerne har da også igennem lang tid holdt møder om sundhedsdataområdet. Et bredt politisk flertal ønsker at øge indsamlingen, delingen, men også sikkerheden ved omgangen med danskernes sundhedsdata. Det kommende lovforslag: Ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbredsoplysninger m.v.) kan dog give et varsel om, at regeringen måske dropper de uofficielle planer om at lave et bredt politisk forlig, hvor partierne bliver enige om en række generelle principper for brugen af sundhedsdata i Danmark. Sådan som man så for prioritering i sundhedsvæsenet.

Lovforslaget er delt i to dele. Den måske væsentligste del er rettet mod sygehusområdet, hvor man ændrer på reglerne for deling af data til kvalitetsarbejde. Dermed ser det ikke ud til, at regeringen i denne omgang bruger lovgivning for at sikre mere brug af data indsamlet fra almen praksis. Regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, er generelt stærkt skeptisk over for øget indsamling og deling af sundhedsdata. Men i forhold til brugen af sundhedsdata går holdningerne på tværs af rød og blå blok. Venstre og Socialdemokraterne ligger traditionelt tættere på hinanden her end Venstre og Dansk Folkeparti. Ligesom med stramning af rygeloven bliver det interessant at, se om Dansk Folkeparti vil lade sig overtale eller accepterer, at regeringen henter stemmerne i rød blok, hvis lovforslaget bliver en for stor kamel for det største parti i blå blok.

Psykiatri
Regeringen kæmper lige nu med at lande et forlig om den nye type bosteder til de farlige psykisk syge, der bor uden for de lukkede psykiatriske afdelinger. Ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser, særlige isolationsrum m.v.) skal sikre, at lovgivningen er på plads til, at personalet på den nye institutionsform kan øge sikkerheden for personalet og beboerne. Eksempelvis ved at kunne låse beboernes døre og undersøge beboernes ejendele. Dansk Folkeparti og flere partier i rød og blå blok er stærkt skeptiske over for regeringens udspil til en ny institutionstype.

Blandt andet på grund af de øgede muligheder for tvang og kritikken fra både behandlere og patientforeninger. Om lovforslaget bliver en realitet, og hvordan det bliver endeligt udformet, afhænger af, om regeringen kan få et flertal for den nye boform. Den nye institutionsform, der skal målrettes 150 brugere på landsplan, blev udviklet i samarbejde mellem KL, Danske Regioner og regeringen. Her er man dog internt uenige om blandt andet økonomien bag det nye tiltag. Den nye boform kom på bordet, efter at der har været fem mord på ansatte i psykiatrien på fire år.

Kontrol med psykologer
Hvis vi bliver på psykiatriområdet, lægger regeringen også op til en stramning i kontrollen med autoriserede psykologer. Her lægges blandt andet op til, at man ligesom på lægeområdet vil offentliggøre tilsynssagerne. Samtidig skal Psykolognævnet angiveligt fremover også vurdere selve behandlingen og ikke kun processen i tilsynssagerne.

Her bliver det interessant at se, om Dansk Psykologforening kommer til at bakke op om stramningerne.

Større regning til langsomme kommuner
Kommunernes regning for at have færdigbehandlede patienter liggende på sygehusene bliver fordoblet. Det er essensen af regeringens lovforslag: Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage. Især omkring hovedstaden er der problemer med, at nogle kommuner har relativt mange færdigbehandlede patienter liggende på sygehusene. Andre kommuner er generelt hurtigere til at hjemtage til eksempelvis plejehjem eller patientens eget hjem. Forslaget vil givetvis få bred politisk opbakning. Men især oppositionen vil givetvis ønske regeringens forsikring om, at de højere takster ikke blot forværrer økonomisk dårligt stillede kommuners problemer med at hjemtage patienter.

Hjemtagningsproblemet er dog langt fra kun et problem i såkaldt fattige kommuner. Dansk Folkeparti vil formentlig også grave i, hvorvidt de færdigbehandlede borgere vitterligt er klar til at forlade sygehusene.

LÆS: Bred politisk skepsis over for Løhdes pisk

Tvang mod demente og udviklingshæmmede
Det skal være lettere for sundhedspersonalet at behandle udviklingshæmmede og demente, selv om patienterne ikke forstår behovet for behandling og modsætter sig den. Det er kernen i en ny lov om tvang. Ønsket har længe været rejst fra en lang række læger og andet sundedspersonale. Og siden Bertel Haarder (V) var sundhedsminister, har der været planer om at ændre reglerne. Men blandt andet på grund af de meget store etiske problemstillinger i sagen, er der først ved at ske noget nu. En bred kreds af partier skulle efter sigende være langt i drøftelserne om nye regler på området. Blandt knasterne er, at nogle af politikerne er bange for, at de nye regler kan gøre det svært for ældre at sige nej til livsforlængende behandling, når de først er demente.

Kommuners sundhedsregning justeres
Det er et af sundhedsvæsenets største økonomiske håndtag som lovforslaget ”Ændret kommunal medfinansiering” sætter i bevægelse. De enkelte kommuner betaler hvert år 20 milliarder kroner til regionerne bestemt efter, hvor meget deres borgere bruger sygehusene. Den såkaldte kommunale medfinansiering blev indført for at give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser. Men medfinansieringen er blevet kritiseret for ikke at virke efter hensigten.

LÆS: Syge ældre bliver dyrere for kommunerne

Ordningen er blevet justeret en gang før. Men denne gang vil man ændre ordningen så medfinansieringen målrettes til primært at gælde børn og ældres brug af sundhedsvæsnet. Det sker efter devisen, at disse aldersgruppers indlæggelser generelt bedre kan forbygges ved en øget kommunal indsats som eksempelvis børnesundhedspleje og ældrepleje. Danske Regioner ønsker medfinansieringen helt fjernet, mens KL er mere positiv over for ordningen generelt og den foreslåede justering. Ændringen er aftalt i økonomiaftalen for 2017, så regeringen kan givetvis forvente et bredt flertal bag ændringen, når folketinget har gransket de mulige konsekvenser ved ændringen. 

Fordeling af gevinster ved supersygehuse
I regeringens lovforslag om ændringen af loven om regionernes finansiering er der endnu en vigtig udløber af sommerens økonomiaftale mellem regeringen og regionerne. Her blev man enige om, hvordan man skal fordele de penge, man i årene frem forventer bliver frigjort via produktivitetsgevinster via nye effektive sygehuse.

Med lovforslaget vil 50 procent af midlerne, der ventes at stige med årene, blive brugt i den enkelte region til øget sygehusaktivitet, mens de resterende 50 procent efter forslaget skal fordeles ligeligt ud efter den normale fordelingsnøgle mellem regionerne. Når aftalen stammer fra økonomiaftalen, er der stor chance for, at lovforslaget lidt lettere glider igennem lovbehandlingerne i Folketinget.

ole@altinget.dk