Life Science-ledere: Kampen mod kræft må ikke tabe pusten

Af Tore Von Würden, Anders Thelborg med flere
Se afsenderne i faktaboksen

Selvom den danske udvikling og implementering af fire kræftplaner har været en stor succes, så er det vigtigt at holde fast.

Afslutningen på den seneste kræftplan og den nuværende situation med den fortsatte coronapandemi understreger, at der er behov for politisk handling.

Derfor håber vi, at de danske politikere er klar til at trække i arbejdstøjet og sætte gang i arbejdet med en ny langsigtet national indsats på kræftområdet.

EU-kommissionen har netop offentliggjort sit udspil til en ny europæisk kræftplan med titlen 'Europe's Beating Cancer Plan'.

En ambitiøs plan med flere konkrete initiativer og en målsætning, som kun få kan være uenige i: Færre skal få kræft i fremtiden, og vi skal redde flere patienter, som har fået stillet en kræftdiagnose.

Målsætningen udmøntes i konkrete pejlemærker om eksempelvis øget screening og tidlig opsporing og høje standarder inden for kræftbehandling, som Danmark bør lade sig inspirere af, når en ny national indsats på kræftområdet forhåbentlig snart skal igangsættes.

Danmarks fremtidige ambitioner er uviste
Forud for offentliggørelsen af EU-kræftplanen udkom den seneste og foreløbig sidste status på kræftindsatsen i Danmark.

Og selvom Danmark er nået rigtig langt på kræftområdet, så er det på nuværende tidspunkt uvist, hvad vores fremtidige ambitioner indenfor kræftområdet er, efter at Sundhedsministeriet har udgivet sin sidste status på Kræftplan IV.

For der er stadig nok at tage fat på, og også inden for kræftområdet har coronakrisen sat sit negative præg. En af de aktører, som vi har meget at takke for i forbindelse med udmøntning af den seneste kræftplan, er Kræftens Bekæmpelse.

Netop Kræftens Bekæmpelse har påpeget i et debatindlæg bragt i Altinget Sundhed den 28. januar, at færre patienter er blevet henvist til et kræftpakkeforløb under pandemien.

Antallet af nye kræftdiagnoser faldt med en tredjedel under første bølge med covid-19 sidste år, og dette indikerer, at patienter er blevet overset, og at deres kræftsygdom nu har en dårligere prognose, end hvis den var blevet opdaget i tide.

Det vil sige, at vi uforvarende er i gang med at skubbe en betydelig sygdomsbyrde og -pukkel foran os. Det er en udfordring, som vi er nødt til at være opmærksomme på.

Vi skal fortsætte i den rigtige retning
Den seneste og foreløbig sidste evaluering af Kræftplan IV konkluderer, at alle aftalte initiativer er igangsat.

En væsentlig målsætning har ikke overraskende med overlevelse at gøre. I statusdokumentet fremgår det, at femårsoverlevelsen efter en kræftdiagnose er er oppe på 68 procent for kvinder og 66 procent for mænd.

Ud over at være en flot fremgang fra 63 procent i perioden 2014 til 2016 er det også et utvetydigt vidnesbyrd om, at de danske kræftplaner har virket. Uden kræftplanerne et til fire havde det ikke været muligt at nå de resultater.

Derfor er det et yderst vigtigt punkt på prioriteringslisten i 2021 at igangsætte arbejdet mod en opdateret national strategi på kræftområdet i Danmark, når Kræftplan IV nu er færdigudmøntet.

Målsætningen og visionen for den danske kræftindsats skal ikke stoppe ved Kræftplan IV. Vi er nødt til at fortsætte med at bygge på det strategiske og gode fundament, som vi har lagt, for at give kræften de sværeste vilkår; også i årene, der kommer. 

Ambitioner fra EU skal omsættes til ny indsats i Danmark
Den nye europæiske kræftplan lægger meget struktureret op til en tilgang med fire centrale indsatsområder: Forebyggelse, tidlig opsporing, diagnosticering og behandling og livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.

I forlængelse af indsatsområderne beskrives en moderne tilgang til kræft som et udgangspunkt, hvor nye teknologier, forskning og innovation skal omsættes til konkrete tiltag til gavn for patienterne i medlemsstaterne.

Samme strukturerede og moderne tilgang til kræft bør være udgangspunktet og grundlaget for en fremtidig national strategi i Danmark.

Inddragelsen og prioritering af forskning, innovation og moderne teknologier skal indtænkes som effektive redskaber til at håndtere kræft i alle dele af et kræftforløb.

Som life science-virksomheder samarbejder vi med sundhedsvæsenet, gennem forskning, om at løfte denne opgave. Gennem forskning bidrager vi til at udvikle nye behandlinger til kræftpatienter.

En vigtig del af forskningen er at koble data fra patienter til nye typer af behandlinger gennem moderne teknologier. Denne kobling af data og de moderne teknologier giver mulighed for at kunne skræddersy behandlingen, så patienterne får den behandling, der virker bedst for lige præcist dem.

Omsæt EU-ambition til handling
Disse typer af behandlinger kræver innovative sundhedssystemer, langsigtede investeringer og stærke partnerskaber.

Vi har heldigvis gode erfaringer med skræddersyede behandlinger og personlig medicin i Danmark, men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale.

Det er derfor vigtigt, at en ny indsats i Danmark fortsat understøtter dette og omsætter ambitionen fra EU-Kommissionen til handling. Vi står som industri klar til at hjælpe og samarbejde med sundhedsvæsenet om at finde de bedste løsninger.

For at understøtte ambitionerne og målsætningerne fra EU-kommissionen og de tidligere danske kræftplaner er vi ligeledes nødt til at indtænke og arbejde målrettet på at udrydde uligheden i kræftbehandlingen. Det er essentielt på alle parametrene i et kræftforløb.

For eksempel bliver kræft opdaget senere hos danskere med en kort uddannelse. Der går længere tid, før de kommer i behandling, og de får ikke tilbudt den bedste behandling, som andre kræftpatienter gør.

Vi ved, at adgangen til den bedste behandling gør en stor forskel på femårsoverlevelsen, og med en målsætning fra Kræftplan IV om at mindst tre ud af fire kræftpatienter overlever en kræftsygdom, skal en fremtidig indsats i Danmark indeholde initiativer, der kan bekæmpe ulighed og understøtte en opfyldelse af målet på vej mod 2025.

Men hvad så nu?
Fremtidens indsats på kræftområdet i Danmark skal lade sig inspirere af udspillet fra EU-Kommissionen og bygge videre på det stærke fundament, som vi i Danmark har oparbejdet siden den første kræftplan i 2000.

Vi skal have en nysgerrig tilgang, som sikrer, at vi løbende undersøger, hvad der er vigtigst og værdifuldt for de fleste danskere.

Færre skal have kræft – men det kræver, at vi ved, hvad der virker i dag, og undersøger, hvad der kommer til at virke i morgen.

Det kræver en ny langsigtet national strategi, nu hvor Kræftplan IV er færdigudmøntet. Det kræver, at vi undersøger muligheder for screening, skræddersyede behandlinger og personlig medicin.

Ambitionerne fra EU-Kommissionen, den seneste og sidste status på Kræftplan IV samt opråbet fra Kræftens Bekæmpelse om færre diagnoser og henvisninger til kræftpakkeforløb på grund af covid-19 bør være et klart startskud.

Forudseende kræfter, stærkt sundhedsfagligt arbejde og politisk vilje har sikret os et forspring i kampen mod en forfærdelig sygdom.

Det forspring skal udnyttes – ikke formøbles. 

                                                           

debat@altinget.dk