Life Science-chefer: Kunstig intelligens skal redde liv og tage presset af sundhedsvæsnet

Sundhedsvæsenet er under pres og mangler mere end nogensinde før hænder og kvikke hoveder. Løsningen kan være at implementere nogle af de i forvejen udviklede teknologier i sundhedsvæsenet. Eksempelvis er udviklingen af kunstig intelligens langt fremme.

Det kan frigøre mandetimer og resultere i bedre opsporing, diagnosticering og behandling. Digitalisering herunder kunstig intelligens i sundhedsvæsenet bør derfor være et fokuspunkt i forårets forhandlinger om den nye sundhedsreform.

Danmark er klar til at tage opgaven på sig, da vi er et af de mest digitaliserede lande i verden. I efteråret sidste år fremlagde regeringens digitaliseringspartnerskab 46 anbefalinger, der skal danne grobund for landets digitale fremtid.

Den digitale infrastruktur skal moderniseres

Et af fokusområderne var, at sundhedsområdet skal være digital frontløber. Anbefalingerne skal være med til at levere hurtigere diagnosticering, bedre forebyggelse og bedre behandlinger. Ifølge digitaliseringspartnerskabet er potentialet enormt. Vi er rørende enige.

Også Stephanie Lose påpegede det store potentiale i sin afskedstale forleden. Hun håber, at Folketinget indser nødvendigheden af at investere massivt i arbejdskraftsbesparende teknologi, som vil gøre det lettere for personalet at gøre sit arbejde.

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform, skal man dog desværre se langt efter tiltag, der skal være med til at modernisere den digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet.

Det kunne ellers være med til at effektivisere sundhedssystemet, så det kan klare presset fra flere patienter, flere behandlingsmuligheder og flere kronikere fremover.

Kunstig intelligens kan redde liv

I fremtidens sundhedsvæsen er det oplagt at implementere nogle af de teknologiske løsninger, der allerede findes – især kunstig intelligens har mange løsninger at tilbyde eksempelvis inden for billeddiagnostik og administrativt arbejde.

På flere områder er hospitalerne klar til nye løsninger, og en række løsninger inden for kunstig intelligens er nu modne, gennemtestede og regulatorisk godkendte. De kan dermed være med til at skabe de bæredygtige ressourcer, som sundhedssektoren allerede nu mangler.

En rapport fra Deloitte og MedTech Europe fra slutningen af 2020 sandsynliggør, at kunstig intelligens årligt kan redde 400.000 menneskeliv, spare 1,8 milliarder mandetimer og 200 milliarder euro i Europa.

Region Hovedstaden er frontløber

Som en af de første har Region Hovedstaden implementeret kunstig intelligens til at understøtte regionens brystkræftscreening. Der screenes cirka 80.000 kvinder årligt, som hver skal evalueres af to uafhængige speciallæger.

Her erstatter kunstig intelligens den ene speciallæge på lavrisiko patienter, hvilket sparer 40.000 evalueringer årligt eller mere end 25 procent af den samlede arbejdsbyrde.

I løbet af de første tre måneder har kunstig intelligens-værktøjet været i brug på screening af 15.000 kvinder, hvor alle mammografierne er analyseret af algoritmen, men stadig også er blevet set på af en speciallæge. Og allerede inden for de første to måneder, har det aflastet lægerne, som kigger på røntgenbillederne, med cirka 30 procent af deres opgaver.

Mangler 80 speciallæger

Tilsvarende findes der kunstig intelligens-løsninger på en række kliniske områder, som leverer en tilsvarende eller bedre kvalitet end et menneske.

Eksempelvis viser flere internationale studier, at en implementering af lungekræftscreening kan opspore kræft langt tidligere, hvilket giver markant bedre behandlingsforløb med bedre overlevelsesrater.

Problemet med sådanne forslag er imidlertid, at de kræver op til 80 ekstra speciallæger, der i dag ikke er tilgængelige, men som delvist kan erstattes af kunstig intelligens.

Potentialet i teknologien er blevet blåstemplet, løsningerne findes allerede i landets mange dygtige virksomheder. De venter blot på at blive testet, tilpasset og implementeret. Derfor er det vigtigt, at der i forhandlingerne om sundhedsreformen afsættes ressourcer til at få anvendt teknologien til gavn for både sundhedspersonale og patienter.

{{toplink}}

debat@altinget.dk