Lif: Væksten i sundhed skal fordobles
DEBAT: Der skal flere penge i sundhedsvæsenet, hvis der både skal være råd til et stigende antal ældre og et serviceniveau, der lever op til danskernes forventninger, skriver Søren Beicker Sørensen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen.
Af Søren Beicker Sørensen
Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen
Skal sundhedsvæsenet kunne leve op til politikere og befolkningens forventninger, er der behov for at øge investeringerne i sundhedsvæsenet til et niveau, hvor udviklingen i sundhedsvæsenets økonomiske ramme følger samfundets almene velstandsstigning.
Med de styrkede økonomiske konjunkturer i dansk økonomi indebærer det, at sundhedsvæsenets realvækst i de kommende år skal øges fra en procent til knapt to procent årligt.
De seneste års tilbageholdenhed i det offentlige forbrug har været velbegrundet. Finanskrisen gjorde det nødvendigt at tilpasse væksten i det offentlige forbrug i nullerne. Her har sundhedsvæsenet også holdt for. Efter gode år op til finanskrisen, med 3,5 procent realvækst om året, har væksten i sundhedsvæsenet siden 2010 begrænset sig til en procent om året.
Med en realvækst på en procent om året har sundhedsområdet været begunstiget blandt de offentlige udgiftsområder. Men det ændrer ikke ved, at den økonomiske opbremsning har sat sundhedsvæsenet under pres. For hverken de politiske ambitioner eller befolkningens forventninger til sundhedsvæsenets ydelser har gennemgået en tilsvarende tilpasning.
Kvaliteten er skåret væk i sundhedsvæsenet
De seneste års vækst i sundhedsvæsenets budgetter på en procent svarer i det store hele til en finansiering af de merudgifter, der følger af, at danskerne bliver flere og ældre.
Væksten har altså kun lige kunnet sikre, at sundhedsydelserne har kunnet fastholdes på et uændret niveau. Økonomien til at udvikle og forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenet er groft sagt blevet skaffet til veje via effektiviseringer.
Sundhedsvæsenet har leveret varen med en stadig mere effektiv drift, blandt andet i form af en ganske betragtelig aktivitetsvækst på sygehusene.
Men selv om der fortsat vil være grundlag for at effektivisere i det danske sundhedsvæsen, så er det særdeles tvivlsomt, om man i det lange løb vil kunne høste de samme gevinster, uden at det kommer til at gå ud over kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.
Derfor er det også rettidig omhu at overveje, om det i lyset af de seneste års styrkede økonomiske konjunkturer er tid for at øge investeringerne i sundhedsvæsenet. Det er i hvert fald nødvendigt, hvis man på længere sigt skal indfri de politiske ambitioner og befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet.
DSR: Sundhedsklynger er en lappeløsning
Eksperter: De erfarne læger kan lappe sundhedsvæsenets huller
