Lif: Mangel på kyndige hoveder kan punktere potentialet i ny Life Science-strategi

Regeringen og Life Science Rådet lægger lige nu skinnerne til en ny national Life Science-strategi.

Det er et initiativ, som Lif byder varmt velkommen, for strategien skal forløse det kæmpe potentiale, der ligger i Life Science-branchen i Danmark.

Den skal derfor gå på mange ben, og et af dem er adgangen til kvalificeret arbejdskraft, hvor vi desværre er udfordrede lige nu. I dag udgør Life Science op mod 20 procent af værdien af dansk eksport.

Det må vi forvente kan blive til meget mere. Flere ældre, og flere der lever med kroniske sygdomme, betyder, at den globale efterspørgsel er stigende på Life Science-produkter.

Samtidig er Life Science-branchen – med Finansministeriets ord – en konjunkturrobust branche, som bidrager til at ruste Danmark i usikre tider.

Men hvis potentialet skal realiseres af den nye strategi, og Danmark skal bevare den gunstige position, så forudsætter det, at virksomhederne har adgang til dygtige og veluddannede medarbejdere.

Og her er vi som sagt allerede i dag udfordret.

Vanskeligt at skaffe arbejdskraft

Flere analyser peger på, at der i 2030 vil være behov for yderligere 30.000 medarbejdere i branchen. 

Der er derfor brug for en plan for, hvordan vi sikrer, at så mange mennesker kan gå ind ad dørene til virksomhederne i det rigtige tempo og antal, og her vil den kommende Life Science-strategi være et naturligt afsæt.

Ser vi alene på lægemiddelindustrien, så har tendensen i de seneste ti år har været relativt klar: Uddannelsesniveauet stiger.

Der ansættes folk med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Fra faglærte til ph.d.'er og fra mange fagområder. Men væksten er allerstørst blandt dem med en kandidatuddannelse eller en ph.d.

{{toplink}}

Lægemiddelindustrien er kort sagt en videnintensiv branche. Produktionen er avanceret, højteknologisk og forskning samt udvikling er afgørende.

Der er brug for eksperter inden for biomedicin, biokemi, biostatistik, molekylær biologi, industriel engineering, automation, data science for at nævne nogle af de kritiske områder, hvor det allerede i dag er vanskeligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.  

Her er der ikke brug for kortere eller mindre uddannelse. Snarere længere og mere. Ofte en ph.d.-uddannelse.

Talent tiltrækker talent

Det er altså især inden for det tekniske, det sundhedsvidenskabelige og dele af det naturvidenskabelige område (STEM-områder), at det er afgørende for branchens succes at kunne rekruttere fremtidens dygtige medarbejdere.

Og det forudsætter verdensklasse forskningsmiljøer, der kan tiltrække de dygtigste fra Danmark og udlandet og få talenterne udviklet og modnet. For talent tiltrækker talent.

Danmark er selvfølgelig ikke alene om fokus på Life Science. Andre lande kæmper også for at skabe gode vilkår for branchen.

I eksempelvis Irland og Sydkorea har vi således set uddannelsessatsninger fra faglært til ph.d. rettet mod Life Science.

I Irland har de skabt et institut, NIBRT, der bidrager til væksten og udviklingen af ​​biofarma-fremstillingsindustrien ved at tilbyde banebrydende uddannelses- og forskningsløsninger. En prioritering, der bidrager til, at virksomhederne har den nødvendige arbejdskraft til rådighed.

International rekruttering

Hvis vi vil være verdens bedste Life Science-land, så skal vi også have verdens bedste Life Science-uddannelser. Men i dag laver vi primært tilpasningerne af uddannelser baseret på historiske data.

Der er i langt højere grad brug for at opprioritere de områder, hvor der allerede er mangel, og som vi skal leve af i fremtiden.

Men i realiteten har vi ikke tilstrækkeligt uddannede i Danmark, så vi skal også skabe bedre muligheder for rekruttere internationalt. Der er tale om højtspecialiserede, utroligt dygtige mennesker, så det nytter ikke, at vi møder dem med skepsis og bureaukrati, hvis de rykker hele familien op og kommer til Danmark.

{{toplink}}

Endelig skal vi opprioritere opkvalificering og efteruddannelse i Life Science, så dem, der er ansat i dag, bliver opkvalificeret til at møde de nye tendenser – ikke mindst i forhold til digitalisering, som sker i alle dele af værdikæden.

På dette punkt tager virksomhederne allerede i dag et stort ansvar og har for eksempel bidraget til at løfte kvalifikationsniveauet for rigtig mange ufaglærte i produktionen.

I Danmark – og i Life Science specifikt – lever vi af gode ideer, kloge mennesker, dygtige hænder og skarpe hoveder.

Uden dygtige medarbejdere kan vi ikke udvikle nye behandlinger eller etablere avanceret produktion.

Det bør derfor være et fokusområde i en kommende Life Science-strategi at skaffe dem.

debat@altinget.dk